Tag-arkiv: cowgirlmad

22.17 03 Slow carb

Loaded sweet potatoes

Har du totalt lyst til bunkevis af varme, sprøde og fedtede nachos, men orker alligevel ikke at proppe dig med chips?

JA! (Og orker også tit at proppe mig med chips – men springer lige over denne gang!)

….Well, så skal du prøve denne version med søde kartofler der har forklædt sig som nachos, og faktisk så godt, at de kan stå helt alene som et selvstændigt måltid!

 

Opskriften er til 2

 

Ingredienser:

500 g søde kartofler

1 løg

2 fed hvidløg

olivenolie

400 g hakket oksekød

1-2 spsk tomatpuré

saft af ½-1 lime

lidt hakkede korianderstilke

200 g kogte, sorte bønner sorte bønner

1-2 tsk knust spidskommen

salt

et nip cayennepeber

Topping:

2 avocado

koriander

3-4 radiser i skiver

Tyk yoghurt eller skyr

Lidt smuldret fetaost

Chilisauce

limebåde

 

Tænd ovnen på 200 grader.

Skrub kartoflerne og skær dem i både.

Vend dem med lidt olie og salt, bred dem ud på bagepapir og bag dem i den varme ovn i ca. 30 minutter, til de er møre og sprøde.

Hak løg og hvidløg.

Sautér begge dele i olivenolie på en stor, varm pande. Kom kød på og brun det. Kom tomatpuré på.

Krydr med limesaft og korianderstilke vend kogte bønner med på panden.

Smag til med spidskommen, salt og cayennepeber.

Servering:

Anret søde kartofler og top dem med chilien. Kom avocadotern, koriander, radiser, yoghurt og feta på og servér straks med chilisauce og limebåde.

 

TIP: retten fungerer også virkelig godt uden kød! Erstat gerne med svampe i skiver eller både. Steg dem gyldne sammen med løg und alles – det er såååå godt!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

34-16-01-hot-summer-food-01

Crawfishboil

For 2 år siden rejste jeg rundt i Texas, med min dengang liiidt mindre familie. Det var nok den fedeste tur, vi nogensinde har været på! (Det kom der i øvrigt MIT COWGIRL KØKKEN ud af)

 

Lige nu kan du købe bogen for en flad 100 kr. Seddel.  Brug kuponkoden taco – når du bestiller i min lille shop.

 

Et af stederne vi spiste (der var MANGE), var i en lille by, ved den Mexicanske Golf, hvor vi nød en crawfishboil en aften.

Retten var super stærk, og ungerne pev, men alligevel, var de fascinerede af, at banke krabbeklør med en hammer, maden der ligger i en bunke på bordet, varmen, stemningen, hagesmækkerne (dem har man på!) og hele balladen. Og det var jeg også! Er vild med at spise med fingrene, snaske og drikke kolde øl af flasken.

 

Her i en easy version, dune krabbeklør (tilføj dem, hvis du vil!).

 

Opskriften er til 3-4 personer.

 

KRYDDERMIX

3 laurbærblade

1 spsk. hel sort peber

2 tsk. korianderfrø

1 tsk. knust allehånde

1 spsk. tørret oregano

1 spsk. chiliflager

1 spsk. paprika

1 tsk. cayennepeber

2 spsk. salt

BOIL

6 fed hvidløg

1 løg

1 citron

3-4 stilke bladselleri

2 liter vand

3 majskolber

700 g små kartofler

300 g stærk pølse, f.eks. chorizo

1 kg krebs, rensede

SPICE

1 spsk. sød paprika

½ tsk. cayennepeber

½ tsk. sukker

2-3 tsk. salt

TILBEHØR

citronbåde

hotsauce

 

Sæt en stor gryde med 2 liter vand over. Kom alle krydderierne i kogende vand. Knus hvidløg og skær citroner og løg i halve. Snit bladsellerien i grove stykker.

Kom det hele i det kogende vand. Sæt låg på og lad vandet koge i 20-30 minutter.

Pil bladene af majsene og kassér dem. Skær majsene i 3-4 stykker hver. Skær pølserne i skiver.

Tag krydderierne op af vandet med en sigte. Det behøver ikke være så nøje.

Kom kartofler i det kogende vand og skru en smule ned, så de simre stille og roligt i 5-7 minutter. Tilsæt majs og pølse og lad det simre i yderligere 4-5 minutter. Kom krebs i og lad dem dampe med i 2-4 minutter. (1 minut, hvis du bruger kogte krebs). Sluk for gryden og lad det hele trække i 8-10 minutter.

Kassér løg, bladselleri og evt. citroner.

Bland paprika, cayenne, sukker og salt.

Tag alt op med en stor hulske eller en si og smid det på et stykke papir.

Servér med et drys spice, nye citroner, hotsauce.

Servietter og gerne øl, er et must!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

chimichanga

Spinat-chimichanga

Jeg er ked af at skuffe jer, hvis I forventer “januar-mad” med lovning om smalle taljer og lækkert hår. Her står den på længsel efter sol, cowboys og snask….så dagens ret er chimichanga…LOVE!

 
Opskriften er til 2
 

INGREDIENSER:
2 løg i både 
2 fed hvidløg, hakkede 
lidt olie til stegning 
2 tsk. knust spidskommen 
250 g babyspinat 
salt 
lidt limesaft 
100 g blød gedeost 
2 store tortillaer 
olie til stegning
ENDVIDERE: 
saft af 1 limefrugt 
½ tsk. sukker 
1 spsk. hakket rødløg 
1 tsk. hakket rød chili 
2 avokadoer 
1 håndfuld koriander, hakket 
salt 
TILBEHØR: 
2 hjertesalater 
limesaft 
salt
 
Sautér løg og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Krydr med spidskommen. Skyl spinaten grundigt, og lad den dryppe godt af. Kom den på panden, og lad den akkurat falde sammen. Smag til med salt og lidt limesaft. Lad spinaten dryppe af i en si. 
Fordel spinat og ost i tortillaerne. Luk dem sammen som halvmåner, og steg dem i olie på en varm pande, til de er gyldne og sprøde. 
Rør imens limesaft, sukker, løg og chili sammen. Skær avokadoerne i terninger, og vend dem med dressingen. Smag til med salt. 
Servér chimichangas med avokadosalsa og sprød hjertesalat med limesaft og salt på.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann