Mere med chia

sød kartoffel og mango smoothie bowl

Sød kartoffel & mango smoothie bowl

Skær skrællen af mango og ananas. Skræl kartoflen og skær det hele i mindre stykker. Blend det med passionsfrugtkød og æblemost, til konsistensen er fin.

Anret i store skåle toppet med frugt i skiver, kokos og evt. lidt chiafrø.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

2 bowls

1 mango (gem lidt til topping)

½ ananas (gem lidt til topping)

1 sød kartoffel (ca. 150 g)

2 passionsfrugter

1 1/2  dl kold æblemost

2 dl isterninger

lidt kokos til pynt

ananas til pynt

mango til pynt

1 banan

evt. chiafrø

nutellabowl

Nutella Bowl

Hak dadlerne. Bland dadler, banan, kakao, hasselnøddemælk, vaniljepuler og chiafrø sammen i en skål.

Fordel grøden i to fine skåle og lad grøden trække i mindst 3 timer eller natten over i køleskab.
Server din grød toppet med kakaonibs, bananskiver og ristede hasselnødder.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Opskriften er fra online magasinet Lorang&Co

2 styk

2-3 bløde dadler
1 banan
2 spsk. kakao
4 dl hasselnøddemælk
2 tsk. vaniljepulver
¾ dl chiafrø
Topping:
Lidt kakaonips
1 banan i skiver
Ristede, hakkede hasselnødder

 

Jordbær-de-light-is

10-12 styk

Nem og frisk is med masser af friske jordbær.

En is uden særligt meget sukker, sætter sig lidt hårdere end normalt. Så tage den ud af fryseren 8-10 minutter før du skal nyde den.

 

300 g ordnede jordbær

½ liter kærnemælk

2 spsk. god, fast honning

2 spsk. chiafrø (kan undlades)

 

Blend jordbær, kærnemælk og honning.

Rør chiafrø i og fordel ismassen i forme.

Frys.

Sæt ispinde i, når ismassen har sat sig en smule.

 

TIP: Vær obs på at de fleste frosne bær, skal genopvarmes inden brug. Derfor er det bedst med friske bær.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Find mine opskrifter hver uge i ALT for damerne

 

Raw grød

 

Verdens nemmeste morgenmad. Perfekt til at tage med, hvis du virkelig har travlt – eller bare til at nyde uden at du behøver gøre det mindste i den travle morgenstund.

Chiafrø kan købes hos helsekosten.

 

opskriften er til 2 personer

 

 

 

1 dl fint valsede havregryn

2 tsk. chiafrø

½ tsk. stødt kardemomme

1 tsk. stødt kanel

1 nip salt

2 dadler

3 dl mandelmælk

TOPPING
1 håndfuld blåbær

 

Kom havregryn, chiafrø, kardemomme  og kanel i en sylteglas. Hak dadlerne og tilsæt salt, dadler og mandelmælk. Rør det hele grundigt rundt. Sæt låg på glassset og sæt det  køleskab natten over.

Rør rundt i grøden næste morgen. Top med bær og nyd straks.

 

TIP: Du kan bruge skummetmælk, rismælk eller sojamælk eller hvad du nu foretrækker. Og så kan du selvfølgelig toppe med det du har; banan, æble, bær, nødder eller lidt af det hele.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Ferm Living