Mere med asianstyile

Grøn nudelsalat med kødboller

I aften i Go Appetit på TV2, laver jeg disse kødboller med grøn nudelsalat. Se med klokken 17:25, hvis du også er sulten!

 

 

KØDBOLLER

400 g hakket svinekød

2 spsk. fiskesauce

1 spsk. revet løg

1 æg

2 spsk. mel

lidt hakket koriander

lidt olie til stegning

DRESSING

1 dl soja

½ dl sukker

1 knold fint revet ingefær

½ dl lime

NUDLER

100 g risnudler

2 gulerødder

¼ kinaradise

1 squash

mynte

koriander

sesam

lime

 

 

Rør kødet med fiskesauce, løg, æg, mel og koriander. Form farsen til kødboller og steg dem i olie på en varm pande i 5-7 minutter, eller til de er gennemtilberedte. Afslut dem gerne i en varm ovn.

Kom soja, sukker, ingefær og lime i en kasserolle og lad det koge op. Lad det simre i 2-3 minutter til det tykner. Tag det af varmen, hæld det i en skål og lad det køle lidt af.

Hæld kogende vand over nudlerne.

Lav fine ”nudler” af gulerødder, kinaradise og squash med en spirilizer eller lign.

Dræn vandt fra risnudlerne og skyl dem i koldt vand.

Bland risnudler med grøntsagsnudler og lidt dressing. Vend mynte og koriander i og anret salaten i dybe tallerkner eller skåle og top med kødboller, mere dressing og sesam.

Servér med limebåde til.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang