Tag-arkiv: amerikansk

02 Angel foodcake

Angel food cake med dulceycreme og kirsebær

Jeg elsker angel food cake. Den er luftig og den fede vanilje knaser når man spiser den.

Her er den i en version der passer godt som dessert på julebordet. Jeg har brugt den nye dulcey chokolade fra Valrhona. Den er fed og smager af karamel og en smule af salt. FAB!!! Kan du ikke skaffe den, så vælg en almindelig hvis chokolade og gerne et par spiseskefulde dulche de letche.

Opskriften er til 8-10 personer. (6 hvis I er ligeså glade for kage som jeg er!)

 

12 æggehvider

4 dl sukker

korn af 1 stang vanilje

3 dl mel

1 knsp. salt

1 tsk. bagepulver

CREME

250 g mascarpone

150 g dulcey chokolade fra Valrhona

TOPPING
250 g syltede kirsebær, gerne amarena eller toschi

Lidt mørk, høvlet chokolade

 

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt ½ dl sukker lidt ad gangen, så hviderne bliver seje.

Bland resten af sukkeret med vanilje, mel, salt og bagepulver og sigt det i æggehviderne lidt af gangen. Fold det hele forsigtigt sammen.

Kom dejen i en springform, formen skal IKKE smørres. Læg evt. et stykke bagepapir i bunden. Fyld formen ca. 2/3 op og kør en palet igennem dejen, for at undgå for mange lufthuller.

Bag kagen ved 175 grader  i 40-50 minutter, til den er gennembagt.

Vent med at fjerne formen til kagen er kølet helt. Løsn da kagen i siderne med en palet og fjern formen.

Pisk mascarponen med smeltet dulche chokolade

Top kagen med creme og bær og høvlet chokolade. Dryp gerne med lidt af lagen fra bærrene.

Servér straks.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

tacos-de-luxe

Tacos med friterede østers

Det her er virkelig luksus. Det bedste med det bedste. Tacos og østers! Er du en af dem der endnu ikke har “lært” at spise østers, er dette den bedste introduktion. Her er der lidt at bide i og stadig den skønne smag af havvand og blide østers.

 

Opskriften er til 2 personer.

2 dl kærnemælk

10 dryp tabasco

1  dl majsmel

1  dl hvedemel

2 tsk. salt

1 tsk. hvidløgssalt

10-12 østers

mel

rigeligt olie til stegning

flagsalt

ENDVIDERE
½ blomkål, groft revet

2 gulerødder, i tynde strimler

1 rødløg, i både

1 håndfuld koriander

saft af 2 lime

lidt hakket grøn chili

4 grove tortillas

cremefraiche eller tyk yoghurt

 

Pisk kærnemælk, tabasco, majsmel og hvedemel sammen med salt og hvidløgssalt.

Åben østersene og løsen dem fra skallen. Hæld østersvandet i din dej.

Vend østersene i mel, dej, mel og dej og steg dem i en stor gryde med masser af varm olie. De skal boble omkring dem når de kommer i. Lad dem stege gyldne og sprøde, ca. 1- 1 ½ . Tag dem op og dryp dem af på køkkenrulle. Drys dem med lidt flagesalt.

Vend blomkål med gulerødder, løg og koriander og vend grøntsagerne med lime og chili. Smag til med salt.

Fyld grønt og østers i lune tortillas og servér straks med cremefraiche eller yoghurt til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders schønnemann

Po boy med hummer

Hummer po boy

Den her lille satan kan jeg spise anytime. Morgen, middag eller aften. Eller skulle nogen vække mig midt om natten og tilbyde mig, hvid brød med hummer og ballade. Ja, så æder jeg den bestemt også – uanset tidspunkt!

Der hersker tvivl om oprindelsen på navnet Po boy – men po boy er en sandwich der kan købes i Louisiana eller langs den mexicanske golf. Den kan indeholde kød, men ofte også fisk og skaldyr. Faktisk er det ikke ualmindeligt at fylde den med friterede østers.

Dette er luksus versionen med hummer. Og selvom kål ikke er særlig originalt, synes jeg alligevel det passer fantastisk til sandwichen.

Gider du ikke selv bage, men skal have lynhurtige po boys – kan du bruge et klassisk hvidt flute eller et stort, blødt pølsebrød.

 

INGREDIENSER

dildkviste

salt

sukker

2 hummere

fint snittet spidskål

3-4 stilke bladselleri

lidt citron

TATARSAUCE

1 dl mayonnaise

1 spsk. ketchup

1 spsk. citronsaft

1 spsk. finthakket purløg

5-6 cornichoner, finthakkede

2 spsk. kapers, hakkede

10-20 dråber tabasco

SERVERING

4 brød eller flute

citron

 

Kog en stor gryde op med kogende vand tilsat dildkviste, salt og sukker.

Du kan vælge at lægge hummerene i fryseren lidt inden du skal koge dem, så bliver de let bedøvet inden de kommer i det kogende vand. Du kan også sætte en kniv i mellem øjnene og med et hurtigt ryk trække den ned igennem hjernen.

Kom hummerene i det kogende vand. Der skal være plads til begge, ellers kog dem af to omgange.

Lad dem koge under låg i 10-15 minutter. Sluk og lad den ligge i vandet i 20-30 minutter. Tag den op. Flæk kløer og pil kødet ud. Pil halen og skær kødet i skiver.

Snit kålene fint og skær bladsellerien i skrå skiver. Vend begge dele med en smule citron.

Bland alle ingredienserne til tatarsaucen og smag til.

Flæk brødene som til hotdogs og fyld dem med kål, bladselleri og tartarsauce. Top med hummer og servér straks med citron til.

 

Opskift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal

 

 

barbq

Bar B Q ribs

Jeg elsker Bar B Q. Her er nogle nemme ben, der er super fedtede, tilpas hotte og virkelig kræver servietter.

Bag kartoflerne sammen med ribsene. Bare snit et kryds i dem og smid dem ind på en plade i bunden af ovnen.

1 dl farin
1 spsk. tørret oregano
½ cayennepeber
2 tsk. hvidløgssalt
1 tsk. salt
800-1.000 g ribben af gris

BBQ-SAUCE:
2 dl ketchup, gerne Heinz
½ dl farin
1 spsk. eddike
20-30 dråber tabasco
evt. 2-3 tsk. chipotle

COLESLAW:
400 g hvidkål, fintsnittet
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
½ dl mayonnaise, gerne Hellmann’s
1 spsk. sukker
1-2 spsk. risvineddike
1 fed hvidløg, fintrevet
1 gulerod i julienne
salt

TILBEHØR:
bagte kartofler

Bland farin, oregano, cayenne, hvidløgssalt og salt sammen. Læg spareribs og krydder-rub i en frostpose (eller fordel det i to), og gnid det hele grundigt rundt. Lad dem trække i mindst 1 time – gerne natten over.
SAUCE: Kog ketchup, farin og eddike i en kasserolle, til sukkeret er opløst. Smag til med tabasco og evt. chipotle.

Læg ribsene på en plade; pensl dem med lidt barbecuesauce, sæt dem i en 175° varm ovn (eller på grillen, hvis du er vinter-griller), og steg dem i den varme ovn i ca. 1½ time. Pensl med sauce, og vend dem undervejs.

Kom hvidkålen i en si. Vend sukker og salt i, og lad kålen dryppe af i 15 minutter. Bland mayonnaise, sukker,
eddike og hvidløg sammen. Tryk kålen fri for væde, og bland den og guleroden i dressingen. Smag til med salt.

Servér ribs med slaw, ekstra barbecuesauce og bagte kartofler.

gingercookies

Ginger Cookies

Cookies med 3 slags ingefær. Elsker dem!!!! Kom endnu mere ingefær i, hvis du tør!!!

Opskriften giver 20-25 styk

75 g blødt smør

150 g sukker

50 g brun farin

1 stort æg

2 tsk. stødt ingefær

1 spsk. syltelage fra ingefær

250 g mel

½ tsk. natron

1 tsk. fint revet, frisk ingefær

½ tsk. salt

100 g chokolade, groft hakket

30 g sukkersyltede ingefær, hakket

Pisk smør og sukker luftigt med en elpisker eller i en røremaskine. Tilsæt farin, æg, frisk ingefær og syltelage og pisk til massen er samlet. Bland mel, natron, stødt ingefær og salt og rør melblandingen i smørret. Vend til sidst chokolade og ingefær i.

Tril dejen til 20-25 kugler. Læg dem på bagepapir, med god afstand, og tryk dem lidt flade med to fingre. Bag dem ved 175 grader i 8-12 minutter. Lad dem køle af på pladen.

Opbevar de helt afkølede cookies i en kagedåse i op til 1 uge.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang