Tag-arkiv: agurk

30_15 01 Sprøde sommersalater

Vandmelonsalat

Jeg ved det! Det er set sååå mange gange før. Men så brug det som en reminder!

Vandmelonsalat holder! Ikke mindst med mynte og salt fetaost!

 

Opskriften her er til 4 personer

 

 

1/2 eller 1 lille vandmelon (kernefattig)

2 håndfulde mynte

2 håndfulde bredbladet persille

1 agurk

saft af 2 lime

1-2 spsk. flydende honning

god olivenolie

100 g feta blok

salt og peber

Skær skrællen af melonen og kassér den. Skær melonen i grove stykker.

Pluk mynte og persille og skær agurken i tynde skiver, evt. på et mandolinjern.

Anret melon, agurk, mynte og persille på et fad. Dryp med lime og honning og super god olivenolie. Top med skiver eller brud af feta og krydr med salt og sort peber.

Servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter hver uge i Alt for Damerne

gazpacho1

Grøn gazpacho

Denne grønne version af en gazpacho er frisk, spicy og smager af sommer.

Brug den som forret en dejlig sommerdag, eller tag den med i en termoflaske og nyd den iskold på en picnic eller i madpakken.

Servér gerne sprøde, rugbrødsstænger til.

 

Opskriften her er god som en lille forret til 3-4 personer

 

Suppe:

1 agurk

1 avocado

1 lille fed hvidløg

1 lille skalotteløg

½ melon, gerne galia

½ – 1 grøn chili, eller efter smag

½ grøn peberfrugt

1 lille håndfuld koriander

evt. ½ – 1 dl vand

3-4 spsk olivenolie

salt

saft af ½ – 1 citron

Rugbrødsstave:

¼ – ½ rugbrød

olivenolie

salt

Urtesalat:

1 håndfuld koriander

2 håndfulde brøndkarse

lidt limesaft

olivenolie

salt

lidt tynde skiver chili

 

Suppe:

Blend avocado, hvidløg, skalotteløg, melon, chili, peberfrugt og evt. lidt vand. Smag til med olivenolie, salt og citronsaft.

Sæt suppen koldt indtil servering eller i op til 8 timer.

Rugbrød:

Skær brødet i stave og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter, eller til de er sprøde. Lad dem køle og opbevar dem i madpapir ved stuetemperatur, indtil brug.

Servér suppen toppet med krydderurter vendt med lidt limesaft, olivenolie og salt og evt. lidt chili.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere skønne opskrifter i  Alt for Damerne. 

Du kan finde det fine træbestik i min shop

 

 

 

dhal1

Dhal med raita

Det her er noget af det bedste jeg ved! Det er sundt, billigt, nemt og smager viiiirkelig godt (bedre end det ser ud).

Opskriften er til 2 personer.

Er I meget sultne, kan I koge fuldkorns ris til (Jeg tager den nu som den er)

 

 

2 dl røde linser

6 dl vand

1 løg, hakket

½  aubergine, i tern

lidt olie til stegning

lidt smør til stegning

2 fed hvidløg, hakkede

2 spsk. stærk karry, eller efter smag

150 g smagfulde tomater, hakkede

salt

evt. lidt plukket koriander

RAITA

2 dl yoghurt naturel

lidt spidskommen

lidt limesaft

¼ agurk, i mini tern

lidt hakket mynte

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde med vand. Lad dem koge under låg, til de er helt møre og udkogte. Det tager 15-20 minutter. Sautér løg og aubergine i lidt olie og smør på en varm pande, uden at de tager farve. Tilsæt hvidløg, karry og tomater. Kom linserne på og en smule mere vand og lad det hele koge sammen i 5-15 minutter. Smag til med salt.

Rør yoghurt med agurk og krydderurter.

Servér dahl med raita og gerne en sprød salat.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

foto-85

Odd Green Garden

Denne sjus er skøn, frisk, smækker og lidt mærkelig.
Den er lavet med vodka der smager af græs!
Men det er skønt! Det minder om sommer, grønt, lethed og sjussen er perfekt til min nytårsaften, som jeg tilbringer på Christianshavn, i stedet for Bali, Vietnam, Cancun, Byron Beach eller et af de andre (varme!) steder på min ønskeliste.
Jeg nyder – altså sådan nogenlunde, denne grimme vinter men nytårsaften må det for pokker i det mindste gerne dufte lidt af varme!

Oddka vodka kan købes i de fleste supermarkeder.

Godt nytår!

Odd Green Garden

isterninger

6 cl Oddka fresh cut grass

1 spsk. agavesirup

3 spsk. citronsaft

1 håndfuld mynte

lidt agurkestrimler

1 dl danskvand

Fyld et glas med is, oddka, agave, citron, mynte, agurk og danskvand- Servér straks, gerne med sugerør.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

gazpacho

Gazpacho

En af de bedste og nemmeste sommer supper. Jeg kan bedst lide den når den har trukket lidt, så jeg laver den helst dagen i forvejen.

Og så smager jeg til med godt med peber, tabasco og olivenolie, så den ikke bliver fad.

Opskriften er til 3-4 personer

 

INGREDIENSER

1 fed hvidløg, hakket

1 forårsløg

25 g brødkrumme af hvidt brød

3/4 agurk, skrællet

2 modne tomater i både

2 stilke bladselleri

1 liter tomatjuice, iskold

salt og peber

3-4 spsk. olivenolie

tabasco

TOPPING

1/4 agurk, i mini-tern

olivenolie

evt. lidt plukket persille

lidt hakket forårsløg

lidt hakket bladselleri

 

Kom hvidløg, løg, brødkrumme, agurk, tomater, bladselleri og tomatjuice i blenderen, og kør, til suppen er glat. Smag til med salt, peber, olivenolie og tabasco, og sæt din gazpacho i fryseren, imens du klargør garnituren.

Servér suppen, gerne i kolde skåle, toppet med agurketern, olivenolie, persille, forårsløg og bladselleri. Servér din gazpacho iskold.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann