Mere med æble

Æblemazarin

Kom marcipan, sukker og smør i din foodprocessor og blend.

Kom æg i og vend til slut mel i.

Fordel massen i en smut tærteform og top med skiver af æble.

Drys med 1-2 spsk. perlesukker, alt efter hvis søde dine æbler er og bag kagen ved 180 grader, varmluft i ca. 30-35 minutter, eller til den er gylden og har sat sig.

Servér med et drys flormelis og med cremefraiche til.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Opskriften giver en kage: 4-6 personer

125 g marcipan
125 g sukker
125 g blødt smør
2 æg
1 tsk. fintrevet øko citronskal
60 g mel
Desuden:
2 æbler
perlesukker
flormelis
cremefraiche til servering

kålsalat

Klassisk sprød kålsalat med mandler

Bland lime, honning og lidt salt. Pisk olien i.

Snit kålen fint og skær æblerne i slanke både.

Vend kål og æbler med limedressingen og smag salaten til.

Hak mandlerne og drys med hakkede, ristede mandler lige inden servering.

TIP: Rist mandler når du alligevel har din ovn tændt. Det er lidt forskelligt, alt efter mandler og ovn, men de skal ca. riste 4-6 minutter ved 200 grader. Eller rist dem på en tør, varm pande i 3-4 minutter.

Ristede mandler kan holde sig fint i 1 uges tid, så rist gerne både til salater og snacks.

Se flere opskrifter på kålsalat.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

5-6 personer

Dressing:

½ dl limesaft

2 spsk. flydende honning

salt

¼ dl olivenolie

Salat:

1 spidskål

2 grønne æbler

salt

100 g ristede mandler

Sweet greenie

Denne greenie kan drikkes en tidlig morgen, eller pakkes i madpakken som en dejlig snack. Pak den med et køleelement eller: BONUS! Frys den ned og kom den i din madpakke frossen. Så holder den madpakken kold og kan drikkes, når den er tøet op (2-4 timer, alt efter hvad du fryser den i og hvor varmt det er.

Opskriften er fra min nyeste bog SUPER SNACKS og giver 2 store greenies.

I øvrigt er den testet og godkendt af baby 1 år, dreng 6 år og pige 9 år 🙂 (og et hold af Go Morgen Danmark-folk!)

 

Du skal bruge:

1 moden banan

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

1 grønt æble, gerne granny smith

3 dl god æblemost

lidt citronsaft

evt. lidt fint revet ingefær

 

Kom banan, avocadokød, spinat, æble (med skræl men uden kernehus) og æblemost i en blender og blend i 1 minuts tid. Smag til med citronsaft of evt. lidt ingefær og fyld din greenie på flaske. Hold den helst kold!

Nyd den med sugerør, som mellemmåltid, ”frugt”, eller som en del af din frokost.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen fra bogen SUPER SNACKS

Rødspætte med mormor-spidskål

 

Den klassiske grønne salat med mormordressing af fløde, citron og sukker bliver man altid lykkelig over! Men denne version med kål (der batter lidt mere end salat) og kærnemælk (der tykner skønt, men ikke er fed) er virkelig også skøn!

Opskriften er til 4 personer.

 

 

4 hele rødspætter

rugmel

smør

olivenolie

salt

salat:

2 dl kærnemælk

2 spsk mayonnaise

1 ½ tsk sukker

saft af 1 citron

1 spidskål

2 grønne æbler

100 g ristede mandler

Tilbehør:

Små nye kartofler

 

Tjek fiskene for nakkeblod og dup dem tørre. Vend dem i rugmel og steg dem i smør og olie på 1-2 store, varme pander. De skal have ca. 8-10 minutter i alt.

Ryst eller pisk kærnemælk, mayonnaise, sukker og citronsaft sammen.

Snit kålen fint og skær æblerne i både.

Vend begge dele med dressingen.

Hak mandlerne og top med mandler lige inden servering.

 

TIP: Du kan se om din fisk er færdig, ved forsigtigt at tjekke fiskekødet ved benet, det tykkeste sted på fisken. Når det ikke længere er klart, men mælkehvidt er din fisk klar.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: perceval,  wurtz, broste med flere

Passion Power

I dag udkommer min nyeste bog JUICE FOR BEGYNDERE.

Bogen indeholder 50 nye opskrifter på juice, der kan laves på en centrifuge eller i en slowjuicer.

 

JUICE FOR BEGYNDERE er inddelt i 3 kapitler:

SØD & SMÆKKER – Søde, dejlige juicer til begyndere eller slikmunde.

SUND & FRISK – lidt mere grønt, men skønt og ufarligt.

GRØN & STÆRK – flere grøntsager, power og til de seje.

 

Alle kan være med og ingredienserne er lige til at hælde i kurven i dit nærmeste supermarked. Det er hverdagsjuice (og nogle der er gode til drinks!), grøn power og testet på børn ……

 

Bogen er udkommer i dag på Lindhardt & Ringhof og koster 150 kr. Lige nu kan du købe den med 50 kr. i rabat i min lille shop. Skriv juice i kuponfeltet, så trækkes rabatten. Kuponen udløber 31.1.2016

 

 

juice for begyndere forside

 

Her får du en smagsprøve (en af dem der er god som drink!)

 

PASSION POWER

Denne juice er sååååå vild!!! Virkelig. Den smager af ding-dong-ballade-butik og er klart et skønt alternativ til en plat sodavand! Selv mine unger bliver ikke skuffede.

 

½ moden ananas

½ lime

4 økologiske passionsfrugter

20 g ingefær

2 æbler

 

Skær skrællen af ananas og lime.

Kør ananas, lime, passionsfrugter (med skræl), ingefær og æbler på en saftcentrifuge eller en slowjuicer.

Nyd iskold.

 

TIP: Jeg juicer passionsfrugterne med skræl og det hele.

Skrab kødet ud af dem, hvis du ikke kan få øko.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto fra bogen af: Anders Schønnemann

 

 

 

Lun spinatsalat

Jeg elsker denne lune salat sammen med en grillet kotelet! Det er en klassisk kombi af spinat, sprøde æbler og blå ost. Og det virker hver gang.

 

Tilbehør til 3-4

 

1 dl boghvede

salt

2-3 æbler

olivenolie

2 fed hvidløg

500 g spinat

salt

100 g blå ost, gerne blå kornblomst

salt og peber

 

Skyl boghveden og kog den mør i usaltet vand. Salt den efter ca. 15 minutter og dræn vandet fra den når den er helt mør.

Skær æblerne i både og rist dem i olivenolie på en varm pande. Krydr dem med salt.

Tag dem af panden. Snit hvidløget i tynde skiver og rib de groveste stilke af spinaten. Steg hvidløget let gyldnet i olivenolie på den varme pande. Kom spinat ved og lad den akkurat falde sammen. Krydr med salt og vend boghvede i.

Anret det hele på et fad. Top med æbler og blå ost og servér straks.

 

 

Opskrift og styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Flere opskrifter Altfordamerne.dk  & Lorangmini.dk 

 

 

 

Græskarsalat med korn

Denne opskrift er super nem og smækkert tilbehør til alt fra fisk til hakkedrenge.

Jeg synes også at salaten er skøn som en selvstændig ret!

 

Opskriften er lavet til Alt for Damerne. Hver uge laver jeg sunde og nemme opskrifter. Find dem spritnye i bladet! Eller tjek deres site.

 

Opskriften er til 3-4 personer

 

1 hokaido græskar

3-4 spsk. olivenolie

salt

2 dl perlebyg

100 g mandler

2 æbler

VINAIGRETTE

1 spsk. flydende honning

4 spsk. æbleeddike

2 spsk. olivenolie

1 æble

2 store håndfulde persille

salt

 

Tænd ovnen på 225 grader, gerne med grill.

Skrub græskarret og skær det allerøverste af top og bund (ganske lidt, bare skrællen). Halvér græskarret og skrab kernerne ud med en ske. Kassér dem.

Skær græskarret i både og vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade og steg dem i den varme ovn. Hold øje, hvis du bruger grill. Vend dem gerne undervejs og steg dem møre og lækre, ca. 15-20 minutter.

Skyl perlebyggen og kog den i usaltet vand i ca. 15 minutter, eller til mør. Vend den med salt og dræn overskyndede vand fra den. Lad den dryppe godt af.

Rør honning, eddike og sammen. Skær æblet i mini tern og vend det i dressingen. Snit persillen fint og vend den i dressingen. Dressingen skal være tæt og fuld af æble og persille. Smag til med salt.

Vend de varme græskar med perlebyg og vinaigrette. Smag til og servér straks.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Waldorfjuice

Denne opskrift er fra min bog JUICE & CO, som resten af januar, kan købes for kun 100 kr. i min shop. Skriv januar i kuponfeltet, for at opnå rabatten.

Har du ikke en juicer, kan du vinde en af mine favoritter fra Philips, lige her!!

 

Jeg springer valnødderne over til denne juice. Men vil du ”spise” juicen til f.eks. morgenmad eller frokost, kan du sagtens servér den i en skål med hakkede valnødder og æbletern i.

Juicen er også god med lidt selleri- eller urtesalt i.

 

Opskriften er til 1-2 personer

 

1 citron, uden skræl

5-6 stilke bladselleri

150 g knoldselleri

100 g grønne druer

2 æbler

 

Juice citron, bladselleri, knoldselleri, druer og æble. Servér iskold, gerne med et par isterninger i.

 

 

 

Opskrift: fra JUICE & CO, af Louisa Lorang

Foto: Af Stine Christiansen, Skovdal.dk. Fra JUICE & CO

Kiwi gone green

Du behøver bestemt ikke skære skrællen af kiwierne, men den træede ende tager jeg af, den smager ikke så godt.

Undlad citronen hvis dine kiwier ikke er super modne og søde.

 

Opskriften giver cirka 1/2 liter juice, og er fra min bog JUICE & CO, som du lige nu, kan købe for kun 100 kr. hvis du skriver koden:

januar  – i kuponfeltet.

 

OPSKRIFT

2 kiwier

½ citron

1 æble

1 pose spinat (ca. 250 g)

 

Skær enderne af kiwierne og skær skrællen af citronen.

Juice kiwi, citron, æble og spinat. Hvis du bruger en centrifuge, som f.eks. den fra Philips, som du kan vinde lige nu, er det bedst at “pakke” spinaten mellem to æble og kiwi.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

Happy Cabbage

Så er det januar! Møgvejr, snotnæser og nærmest intet dagslys….. Lad os håbe at det hurtigt går over, og er du til juice, så skyl gerne januar ned med kål. Det hjælper på alt!

Og denne version smager næsten som en mojito…næsten!

 

Skål

 

Opskriften giver cirka 1/2 liter og er fra min bog Juice & co. Lige nu kan du købe bogen med rabat. Kun 100 kr. hvis du skriver koden januar. OG du deltager samtidig i lodtrækningen om en juicer fra Phillips. Se mere om konkurrencen her.

 

 

1 lime, uden skræl

1/8 hvidkål (ca. 400 g)

2 næver mynte

2 æbler, gerne granny smith

 

Juice lime, kål, mynte og æbler. Servér iskold gerne med isterninger.

 

TIP: Brug også gerne spidskål til denne juice.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang, fra Juice & Co

Foto: Stine Christainsen, Skovdal.dk

 

 

SPRØDE ÆBLECHIPS MED KANEL

Det er så nemt at lave æblechips selv. Her er der kun 2 plader fulde, men fyld endelig ovnen, hvis du også er fan!

 

Lad æblerne køle helt og opbevar dem i en kagedåse.

Skulle de blive bløde igen, kan du altid give dem lidt tid i ovnen, så bliver de hurtigt sprøde.

 

 

2 gode æbler

1 tsk. kanel

 

Udkerne æblerne med en udstikker, udkerner eller skær med en lille skarp kniv. Skær æblerne i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg dem i et lag på 2 bageplader (3 hvis nødvendigt). Sæt dem i en 100 grader varm ovn og lad dem tørre 2 ½ -3 timer. Drys med kanel halvejs.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Broste

Find mange flere opskrifter hos Alt for Damerne. 

BAGT TRANEBÆR KOMPOT MED KOKOSLÅG

Jeg synes at dette er skøn morgenmad. Sukkerindholdet er ikke super højt, men den bagte kompot virker alligevel sød og kan også fungerer som en sund dessert.

Du kan bruge agave eller muscovadosukker  i stedet for honning. Er du okay med syrlige ting, kan du godt justerer lidt ned på det søde.

 

Opskriften er god som morgenmad eller dessert til 4

 

 

2 æbler

50 g bløde dadler

100 g tranebær

50 g tørrede tranebær

2 tsk. stødt kardemomme

2 spsk. honning

1 nip salt

smør til formen

TOPPING
100 g fint valsede havregryn

50 g kokosmel

1 æg

2 spsk. honning

evt. tyk yoghurt eller skyr

 

Skær æblerne i tern (kassér kernehuset) og fjern stenene fra dadlerne. Hak dadlerne og vend æbler, dadler, tranebær, kardemomme, honning og salt sammen. Kom hele balladen i 1 smurt ovnfast fad eller 4 små ramekiner.

Bland havregryn med kokosmel, æg og honning og top det hele oven på frugten. Bag hele balladen i en 180 grader varm ovn i 20-25 minutter, eller til de bobler og syder og frugten er mør og toppingen sprød og lækker.

Servér varm eller lun og gerne med yoghurt eller skyr til.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Emile Henry