Svinemørbrad med lune æbler

Ret så oldschool! = sådan noget jeg elsker at spise, fordi jeg i virkeligheden er en gammel mand (så er det ude!)


Opskriften er til 2 personer



1 svinemørbrad
lidt olie til stegning 
salt 
1 spsk. grov sennep 
1 tsk. dijonsennep 
1½ dl piskefløde 
salt 
LUNE ÆBLER: 
2 æbler i både 
1 rødløg i både 
olivenolie 
timian 
salt 
TILBEHØR: 
ristede kartofler 

Puds mørbraden og skær den i 4-6 bøffer. Bank dem let flade med hånden, og steg dem i lidt olie på en varm pande. Krydr med salt. 
Tag bøfferne af panden, og kom de to slags sennep på panden. Tilsæt fløde, og lad det koge op. Smag til med salt. 
Rist imens æbler og rødløg i lidt olie på en varm pande. Det skal bare riste i et par minutter. Krydr med timian og salt. 
Servér bøfferne med kartofler, lune æbler og sennepssauce.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

7 tanker om "Svinemørbrad med lune æbler"

  1. Anonymous

    >Hej louisa,
    Jeg er helt tosset med dig og din mad. Helt utroligt skønt – og derfor vil jeg opfordre dig til at lave en app, så har jeg dig altid lige ved hånden og skal ikke først finde din blog på nettet.
    Tak for dejlige opskrifter og god inspiration.
    Annette 🙂

    Svar
  2. Louisa Lorang

    >Kæmpe tak og fantastisk ide. Alle app-kyndige kom denne vej!
    Nej, desværre er jeg jo en 80 årige dame, der stadig begejstres ved muligheden for at kunne FB og blogge. men håber APPen drysser forbi mig en dag. Will let you know!
    Kh L

    Svar
  3. Flemming

    >Ja jeg vil også lave denne opskrift til fruen i aften.
    Og det kunne være fedt at lave en iPad udgave af din bog eller en decideret opskrift app.
    Du er velkommen til at kontake mig. Det er den slags jeg lever af.

    Flemming

    Svar
  4. Louisa Lorang

    >Hej Flemming
    Alle mine bøger findes som E-bøger. Men dejligt med kontakt til app-kyndig!
    Håber at både du og fruen bliver glade for middagen i aften.
    Kh K

    Svar
  5. Flemming

    >Ja tænkte nok de allerede findes som e bøger, men tilgiv mig for at være så direkte, men jeg mener e bøger bare er de traditionelle forlags måde at publicere en trykt bog på uden at sku bruge nogle ressourcer på det og med den frygt at en elektronisk udgave går ud over salget af den trykte.
    E bøger i traditionel forstand er i mine øjne en dinosaur. Bøger til tablets skal være langt mere interaktive, samt med billeder, video og og oplevelse at gå ombord i.

    Men tak – glæder mig til at overraske fruen 🙂

    Svar
  6. Louisa Lorang

    >Jeg forstå hvad du mener. Håber dog at min nye E-bog – der også kommer i oldschool version – overrasker en smule 😉

    God weekend

    Kh L

    Svar

Skriv et svar til Anonymous Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *