Steak & brombaersalat

Steaksalat med rødbede & brombær

Rødbeder og brombær er match made in heaven! Her i en super nem (og smuk) steaksalad, der er et godt bud på perfekt aftensmad!

Har du en rest steg, kan du sagtens bruge det i stedet for steaks.

Opskriften er god som hovedret til 2 personer.

400 g rødbeder

2 flotte bøffer

olivenolie

salt

Dressing:

1 spsk dijonsennep

2 tsk flydende honning

2 spsk balsamicoeddike

3 spsk olivenolie

salt og peber

Salat:

½ radichio

100 g rucola

125 g brombær

100 g blød gedeost

 

Skræl rødbederne og kom dem i kogende, let saltet vand og kog dem møre. Ca. 30 minutter.

Steg bøfferne i lidt olivenolie på en stor, varm pande til de er rosa.

Afdryp rødbederne og lad dem køle en smule, skær dem i grove stykker.

Dressing:

Rør en dressing af sennep, honning og eddike. Pisk olivenolie i og smag til med salt og peber.

Servering:

Vend de lune rødbeder med dressingen. Skær bøfferne i skiver.

Riv radichioen i grove stykker og vend den med rucola.

Anret salaterne med rødbeder, bøf, brombær og brud af gedeost. Krydr med salt og peber og servér straks.

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *