Rullesteg – a la porchetta

 

Det er en smagssag om man har svær på sin porchetta eller ej. I denne sunde(re) version, er der bestemt ingen svær, og jeg har fået min slagter til at lave et magert slag (altså skære det meste fedt fra), men det betyder bestemt ikke at smagen og konsistensen ikke er i orden! Tværdigtmod er dette fantastisk italien-style middagsmad.

 

Opskriften er til 4 personer

 

1 kg magert svineslag

1 fennikel

3 fed hvidløg

3 kviste rosmarin

2 tsk. fennikelfrø

salt og peber

olivenolie

kødsnor

2-3 løg

vand

olivenolie

 

Læg slaget på et bræt.

Hak toppen af fenniklen fint og skær knolden i grove stykker.

Hak hvidløg og rosmarin og knus fennikelfrøene groft.

Bland fennikeltoppe, hvidløg, rosmarin og fennikelfrø sammen og fordel det på slaget. Krydr med rigeligt salt og peber.

Rul stegen stramt sammen og snør den med kødsnor.

Brun stegen grundigt i lidt olivenolie på en varm pande.

Læg den i et ovnfastfad og fyld vand ca. 2 cm op.

Skær løgene i både og læg dem ved siden af stegen sammen med fennikel.

Steg den ved 190 grader i 2-2 ½ time, til den er helt mør og gylden. Vend den flere gange undervejs, og fyld med vand efter behov.

Fjern kødsnoren, skær stegen i skiver og overhæld den med lidt jus og god olivenolie. Servér straks – brug gerne fennikel og løg også.

 

TIP: Stegen er god med en stor salat, dampet grønt eller måske nye kartofler til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *