Rabarberdromme_3

Rabarber-drømme

Rabarberne er der næsten. Eller måske har du allerede fundet en lille spæd håndfuld i haven? 


Prøv denne opskrift, der er totalt snyd. 
Lav marengs selv, hvis du er en stræber.
 
Kompotten er i øvrigt også fantastisk på is eller ristet brød.
 
Opskriften er til 4-6 personer
 
 
300 g rabarber
200 g sukker
2 stjerneanis
DESUDEN
¼ liter piskefløde
200 g jordbær
100 g marengs (kys)
Skær rabarberne i 2 cm tykke skiver og kom dem i en kasserolle med sukker og stjerneanis. Lad det simre i 10 minutter, til at sukkeret er smeltet og rabarberne er blevet til kompot. Tag stjerneanisen op og kassér den. Sæt kompotten i køleskab (fryser hvis du har travlt), og lad den køle helt af.
Pisk fløden til blødt skum og skær jordbærrene i skiver.
Kom kompot, marengs, flødeskum og jordbær i 4-6 glas og servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt

 

0 tanker om "Rabarber-drømme"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *