quinoabowl med kylling

Quinoabowl med kylling & spinat

Hvis du ikke laver retten, så ok! Men lav seriøst dressingen! Den er lige til at drikke. Og fantastisk på spinat (eller på lat!.

 

Opskriften er til 2 – og kan også spises kold, f.eks. i madpakken.

 

2 dl quinoa

2 kyllingebryster

olivenolie

salt

300 g spinat

2 fed hvidløg

dressing:

½ dl soja

1-2 spsk koldt vand

3-4 tsk revet ingefær

¼ dl limejuice (ca. 2 lime)

1 tsk sukker

2 spsk ristede sesamfrø

 

Kog quinoa mør i usaltet vand, ca. 15 minutter. Dryp den af og salt den.

Steg kyllingen i lidt olie på en varm pande, til den er gennemstegt. Krydr med salt.

Rib spinaten groft og skær hvidløg i tynde skiver.

Steg spinat og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Lad spinaten falde sammen. Krydr med salt.

Dressing:

Rør en dressing af soja, vand, ingefær, lime, sukker og sesamfrø.

Skær kyllingen i skiver.

Anret det hele i en skål og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *