Quinoa & avocadosalat

Denne salat er min absolutte favorit! Den er fed, knasende, frisk og fantastisk. Så jeg spiser den så tit jeg kan!

Hvis du ikke kan få sort eller rød quinoa, er den gule bestemt ok! Det er klart mest for syns skyld, at jeg vælger de farvede til denne salat.

Saleten er god som tilbehør til lyst kød eller god som en selvstændig ret.

Opskriften er til 2 personer

 

1 ½ dl quinoa, gerne sort eller rød

salt

50 g mandler

SALAT

1 citron

1 spsk. honning

3 spsk. olivenolie

2 avocado

2 håndfulde groft plukket koriander

 

Skyl quinoaen og kog den mør i usaltet vand. Den skal koge ca. 15 minutter. Rør lidt salt og dræn overskydende vand fra.

Rist mandlerne på en tør pande (eller i en varm ovn, hvis den alligevel er tændt). De skal riste i 4-5 minutter på panden, eller til de er sprøde. Lad dem køle lidt og hak dem groft.

Skær skrællen af citronen og skær citronfileterne fri for lamellerne. Hold citronen over en skål, så saften ikke går til spilde. Vend citronsaft, citronfileter, honning og olivenolie sammen.

Flæk avocadoerne, kassér stenene og skær kødet i tern. Vend dem med citrondressingen.

Vend quinoa og koriander i salaten og til sidst mandler. Smag til med salt og servér straks.

 

Af: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Se mere af min mad hos Alt for Damerne

 

 

4 tanker om "Quinoa & avocadosalat"

  1. Mia Brun

    Vi deler smagsløg – salaten er fuldstændig vidunderlig! Tak fordi du delte den med os andre.
    Vh. Mia

    Svar
  2. Bolette Freno

    Hej Louisa.
    Tusind tak for i fredags. Det var super hyggeligt, at lave mad sammen med dig. Og gæt, hvad vi fik at spise i dag. Jep, vi fik din grønne karry fra i fredags. Det var faktisk Klara og Emma, der bad om den. Vi spiste det med bulgur, for quinoa er godt nok dyrt.
    Nå, men på trods af den dyre quinoa, så bliver jeg helt sikkert nødt til at lave din avocado/quinoa salat én af dagene. Det ser for lækkert ud.

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Så skønt at høre! Prøv at kig efter det i supermarkederne. De har det ind i mellem på tilbud. Dejligt at møde jer!
      Kh Louisa

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *