mormorsalat

Fantastisk og nærmest en must salat til helstegte skrubber eller rødspætter, men også god til en grillet hakkebøf eller som forret f.eks. med lidt plukket krabbe eller friskpillede rejer i.

Fløden tykner af syren fra citronen, så justér mængden af citron, både i forhold til smag, men også i forhold til konsistens.

 

Opskriften er god som tilbehør til 4 personer

 

2 hovedsalater

1 bundt purløg

1 stort bundt radiser

DRESSING

½- 2/3  dl citronsaft (evt. lidt mere)

2 spsk. sukker (måske lidt mere)

1 dl piskefløde

 

Pluk salaten fra hinanden og skyl bladene. Lad dem tørre på et rent viskestykke eller slyng dem i en salatslynge. Hak purløg i grove stykker og skær radiserne i tynde skiver og kom dem i en skål med koldt vand.

Rør citronsaften med sukkeret til det er opløst. Tilsæt fløden og rør til det tykner. Smag på dressingen, måske skal den have en smule mere citron eller sukker.

Vend forsigtigt salat, purløg og radiser med dressingen og servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Broste

 

2 tanker om "mormorsalat"

  1. Clara

    Hejsa. Jeg har planer om at anskaffe mig din lækre juicebog, og vil meget gerne høre hvilken juicer du bruger og hvorfor?

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Jeg bruger en centrifuge fra Phillips, når det skal går stærkt. Og en slowjuicer (den med keramisk kværn) fra Wilfa, når jeg gerne vil have ekstra fibre og mange krydderurter. Begger er rimelige i pris. Kh Louisa

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *