rabarbermazarin

Mazarin med rabarber og vaniljecreme

Rabarber + mazarin + fed, syrlig creme…….
…..what´s not to like?!?!?!

Opskriften giver 6 kager

125 g sukker
125 g blødt smør (+ smør til formen)
125 g marcipan
2 æg
50 g mel
smør til formen
200 g rabarber
50 g rørsukker
korn af ½ stang vanilje
flormelis
CREME:
2 ½ dl piskefløde
korn af ½ stang vanilje
2 spsk. flormelis
1 ½ dl ymer
Pisk smør og sukker luftigt. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Tilsæt marcipanen og pisk det hele sammen. Tilsæt æggene et ad gangen under fortsat piskning. Tilsæt mel og fyld massen i 6 små forme eller muffinforme.
Skær rabarberne i skiver og vend dem med rørsukker og vaniljekorn. Kom rabarberne oveni kagedejen og bag kagerne ved ca. 175 grader i ca. 20 minutter, afhængigt af størrelsen. Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle en smule. Tag dem ud af formen og lad dem køle helt af på rist. Drys kagerne med en smule flormelis inden servering.
Pisk fløden blød og vend den med vanilje, flormelis og ymer.
Servér mazarinerne kolde eller ved stuetemperatur og giv vaniljecreme til.
TIP: Mazarinmassen kan laves dagen i forvejen. Bag den samme dag du skal bruge dem for optimalt resultat.
Se mere “mormormad” på FEMINA.DK
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

0 tanker om "Mazarin med rabarber og vaniljecreme"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *