27 Margeritaias og pepitas

Margartias & Pepitas

Jeg er jo vild med sjusser! Og selvom jeg drikker forvindende få lige pt (små børn, meget arbejde), så vil jeg alligevel, sætte næsen op efter et sæt som dette, på et eller andet tidspunkt i den snart kommende weekend!

Det er så friskt og fuld af lime at det MÅ være sundt! Uanset…Det er godt og opskrift og foto er fra min bog MIT COWGIRL KØKKEN.

Jeg er over-and-out indtil mandag. Så god weekend folks!

 

AGAVE MARGARITA (fra MIT COWGIRL KØKKEN, foto: Anders Schønnemann)

1 styk

 

Ingen bedre start end en margarita! Helt klassisk og med agavesirup i stedet for sukker. Så nemt og nok min yndlings drink over dem alle.

½ dl limejuice

2 cl orange likør

6 cl tequila

2 spsk. agavesirup (eller efter smag)

masser af isterninger

 

Ryst limesaft, cointreau og tequila sammen med isterninger og agavesirup. Servér straks i et iskoldt glas

 

PEPITAS (fra MIT COWGIRL KØKKEN, foto: Anders Schønnemann)

 

Snack til 4-6 personer

 

Pepitas betyder egentlig bare græskarkerner. Her er de ristede og krydret og serveret med lime. Nyd dem til din margarita eller top dem på en salat.

 

200 g græskarkerner

1 spsk. knust spidskommen

½ – 1 tsk. cayennepeber

1-2 spsk. flydende honning

3-4 spsk. limesaft

salt

 

Rist græskarkerner, spidskommen og cayennepeber på en varm, tør pande i 2-3 minutter. Kom honning og limesaft på og krydr med salt. Rist i yderligere 2-4 minutter, eller til kernerene er ristede og skønne.

Lad dem køle af på bagepapir og servér dem som snack.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *