Lynhurtig nougatkonfekt

1-2-3 = konfekt!

Så hurtig, syndig nougatkonfekt. 
Den skal spises kold og gerne til stærk kaffe…..


200 g nougat
40 g ristede mandler
30 g ristede hasselnødder
40 g rosiner sultana rosiner
Smelt nougaten over vandbad.
Rist mandler og hasselnødder i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, til de er sprøde. Lad dem køle af.
Rør nødder og rosiner i den smeltede nougat og hæld det hele i en plastik beholder (ca. 12 x 12 cm). Sæt nougaten på køl i minimum 2 timer, gerne til næste dag.
Vend nougaten ud af formen når den er helt kold, det er praktisk at det er en plastikform, så kan du bøje den lidt så nougaten slipper.
Skær nougaten i grove klodser og servér kolde.

Nougatkonfekten holder sig i minimum 1 uge i køleskab.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

0 tanker om "Lynhurtig nougatkonfekt"

  1. Newyorkerbyheart

    >Har lavet konfekt til den store guldmedalje i dag (i så mængder og gemt væk for sultne blikke) – men disse må jeg vist hellere kaste mig ud i, i morgen. Det ser SÅ lækkert ud!
    Uhmm, kan sagtens forestille mig sådan en (eller to) til en kop god kaffe 😀

    KH
    B

    Svar
  2. Louisa Lorang

    >De er også super gode at lav, når man har lavet noget med smeltet chokolade. Så sidder der altid en hel masse chokolade i skålen, når man er færdig. Over vandbadet igen, nougaten i og så nødder og stas. Så skal du ikke smide chokoladen ud og nougaten får lidt mere fasthed.
    Win/win 😉

    Jeg skal også lave dem i morgen……Og prøve at gemme dem til fredag!?!?!?!

    Svar
  3. Newyorkerbyheart

    >Ups, kan se der skulle stå "små mængder" i min første kommentar 😀
    Jeg tror jeg vil prøve med saltede peanuts. Jeg kan godt lide det salte til det søde….

    De lyder som nogen der kan være MEGET svære at gemme….

    KH
    B

    Svar
  4. Louisa Lorang

    >JA! Jeg er også utrolig glad for at bruge salte nødder med chokolade!
    Uhhmmmmmm. Eller salt-chokolade fra lindt.
    Kh L

    Svar
  5. Louisa Lorang

    >hov….jeg kom til at spise min nougat….altså inden jeg gik igang….hmmmmm…..sådan noget svineri 😉

    KH L

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *