Linse hummus

Super nem og god, hvis du ikke har fået sat kikærter i blød. Spis den som dip eller som fyld i sandwich.


Opskriften er til 4 personer

6 fed hvidløg
2 dl røde linser
1 spsk. tahini
saft af ½ citron, måske lidt mere
2 tsk. stødt spidskommen
rigeligt salt
masser af sprøde grøntsager

Pil hvidløgene og skyl linserne. Kog hvidløg og linser helt møre, det tager 12-15 minutter. Dræn vandet fra dem og lad dem dryppe godt af. Blend linser og hvidløg med tahini og smag til med citron, spidskommen og salt.
Servér humussen kold med masser af sprøde grøntsager.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

0 tanker om "Linse hummus"

  1. Villums Mor

    >Haps! Den opskrift snuppede jeg lige til en god søndags snack på sofaen.
    Den røg også lige ind som billede på min egen blog – men har selvfølgelig givet dig kredit for den 🙂

    Tak for en god blog.

    Svar
  2. Anonymous

    >Det er virkelig en god humus og den er meget meget let at lave. Har lavet den flere gange nu til hjemmelavet grissini og folk er vilde med den 🙂
    Tak for en god opskrift

    Svar
  3. Anna

    >Det lyder virkelig lækkert! Men jeg troede egentlig at linser altid skulle stå i blød? Skal man sætte mængden af hvidløg lidt ned, hvis man skal servere denne til en (ungdoms)fest? 🙂

    Svar
  4. Louisa Lorang

    >Hej Anna.
    Nej, linser skal ikke udblødes. Derfor er denne opskrift god hvis man vil lave sidste-øjeblik-hummus 🙂
    Hvidløget bliver kogt med, så det er ikke kraftigt – men mindre kan også gøre det.

    husk at bønner og kikærter skal sættes i blød 🙂
    Kh L

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *