Kåldogs a la lorang

AGURKESALAT

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

1 agurk

SYLTET KÅL

½ spidskål (gerne det inderste – gem de yderste blade)

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

lidt fennikelfrø

lidt chiliflager

PØLSER

4 gode pølser

lidt olie til stegning

SENNEP

½ dl gule sennepsfrø

¼ dl æblecidereddike

2-3 spsk. honning

1 tsk. flagesalt

lidt timian

RISTEDE LØG

2 bananskalotter

mel

olie til fritering

salt

DESUDEN

1 rødløg, hakket

8 flotte kålblade

evt. ketchup

 

Lun eddike, vand og sukker, så sukkeret opløses. Snit agurkerne fint og kom dem i halvdelen af den varme lage. Kom fennikelfrø og chiliflager i resten af lagen. Snit kålen fint og vend den med den varme lage.

 

Rist pølserne i lidt olie på en varm pande.

 

Stød sennepsfrøene i en stor morter, evt. af flere gange. Frøene skal stødes ret meget, senneppen må gerne være grov, men det bliver den næsten uanset – så hav tålmodighed og brug musklerne.

Rør eddike, honning, salt og timian med sennepsfrøene. Smag til. Den er stærk!

 

Snit løgene i tynde skiver, vend dem i mel og fritér dem i varm olie i en lille gryde. Dryp dem af på køkkenrulle og drys dem med salt.

 

Snit rødløget i tynde skiver og anret de ristede pølser i kålblade. Top med, sennep, kål, løg og agurkesalat. Servér straks, evt. med ketchup til.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

2 tanker om "Kåldogs a la lorang"

  1. Marian

    Gid du havde en øko-cowboy-helse-grill i Aarhus. Så ville jeg spise hos dig flere gange om ugen. Måske du skulle ha en food truck og ta på madtourne i DK? Jarhhhh! Road Trip!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *