Julemarkeder

Det er desværre sjældent at jeg har tid til at besøge julemarkeder. Der er ellers mange af slagsen. Et af dem jeg har til gode, er Bondens Marked. Det er der heldigvis stadig en chance for at jeg når…..det er nemlig ikke bare et julemarked, men et skønt marked, der findes året rundt, med lokale råvarer af små producenter. Næste gang 12. januar på Sankt Jacobs Plads på Østerbro.

Men et af de markeder jeg VIL nå denne jul er i Malmø og er også et marked med lokale råvarer, men også genbrug, lokalproducerede varer og vintage.

Det finder stede på Gustav Adolfs torg 15-16 dec kl 11-18.

Mere om det her på siden – og lige et link til masser af svensk jul……

http://www.malmotown.com/da/node/2033

2 tanker om "Julemarkeder"

  1. Jesper Pedersene

    Det er nok ikke lige her, min kommentar passer ind, men jeg sørger nogle sunde müsli-bar snacks..
    Er det noget du kan hjælpe med? Hvad skal jeg eventuelt søge under her på din hjemmeside.

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Hej Jesper.

      Jeg lavede disse i Go Morgen for laaaang tid siden. De kom aldrig på min side – men du får opskriften her:

      MYSLIBAR
      Opskriften giver ca. 12 styk

      75 g groft hakkede mandler
      150 g grovvalsede havregryn
      50 g rugflager
      3 store skefulde honning
      2 tsk. kanel
      ½ tsk. salt
      50 g mørk chokolade
      25 g speltpops

      Rist mandler, havregryn og rug på en tør pande. De skal dufte og mandlerne tage lidt farve. 5-10 minutter.
      Tilsæthonning og lad den smelte. Kom kanel og salt på og bland det hele godt. Pas på at det ikke får for meget varme, efter du har tilsat honningen.
      Hæld hele pandens indhold i en skål og lad det køle lidt.
      Hak chokoladen og bland chokolade og speltpops i myslimassen.
      Tryk myslimassen godt ned i en plastikform ca. 18 x18 cm.
      Lad det hele sætte sig natten over.
      Skær myslibarene ud i ønskede størrelse.

      (Speltpops er øko-morgenmadsprodukt a la guldkorn, bare ikke så søde)

      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *