JUICE-TUR

Jeg er ikke meget for kurer, diæter, diller, spiseforstyrrelser med smarte navne (eller bogstaver).

Jeg spiser sund, god, sanselig og ret-så økologisk mad. Jeg nyder hver en bid og mener at der skal være plads til dejlige vine, hotdogs, masser af ost, flere vine, sjusser, kage og selvfølgelig masser af grøntsager, bacon, Kalle og i det hele taget nyder jeg mad! (og jeg er stadig sulten).

 

Men i blandt er det nok. Så må jeg have luft og så en en 1-dags juice-tur (eller kald det hvad du vil) perfekt.

 

Det er ikke meningen, at det skal smage grimt eller være en straf. Det er skønne juicer og en enkel “mælk” der gør mig glad, frisk og endnu mere sulten.

 

Her er en dag med juicer hos mig!

 

Hver opskrift giver ca. 1/2 liter juice. Jeg nyder 6 om dagen. Gerne med en nøddemælk (her af hamp) i midten, fordi det mætter skønt.

Jeg drikke alt det vand, urtete og kogende vand med citron jeg orker OG jeg skal advarer om, at man tisser utroligt meget!

Jeg tager helst min juice-tur en dag jeg har fri, og juicer til hele dagen om morgnen. Juicer du i en slowjuicer ilter juicen langsommere, og du får større udbytte og kan uden problemer klargøre en heldags juicekur på en gang.

Skal det gå stærkt er en centrifuge fed.

 

– og du kan selvfølgelig juice præcis det du vil!

Find evt. inspiration i en af mine bøger om juice. Juice & Co eller Juice for Begyndere.

Her er et bud på hvordan min dag kun med juice & shakes kan se ud:

8:00 1/2 liter kogende vand med saft af 1/2 citron

 

9:00 GRØN LYKKE

(3 stilke bladselleri, 75 g broccolistilk, 1/2 citron u/skræl, 2 æbler, 1 mini romainesalat – kør det hele i en slowjuicer, eller evt. en centrifuge)

 

11:00 BLODY CARROT

(6 gulerødder, 40-50 g ingefær, 4 blodappelsiner – juice gulerødder og ingefær på slowjuicer og pres appelsinerne helt håndholdt. Bland og nyd)

 

13:00 CHOKOLADESHAKE

(1 dl skallede hampefrø, 4 dl vand, 1 nip salt, 2 spsk. kakao, 1 moden banan, 1-3 bløde dadler. Blend hamp og vand med en smule salt til de ligner mælk. Blend kakao, banan og dadler i. Nyd den! Jeg drak den til eftermiddagskaffe hos min mormor, men min familie kørte kartoffelkager…Men jeg græd ikke).

 

15:00 HVEDEJUICE DELUXE

(4 stilke bladselleri, en god håndfuld hvedegræs, 4 små æbler, 1 citron u/skal, 40 g ingefær – Kør det hele i en slowjuicer. en centrifuge er dårlig til hvedegræs. Nyd!)

 

17:00 TROPICANA

(350 ml kokosvand, 1 mango, u/sten og skræl, 3 passionsfrugter u/skræl – blend det hele i en blender – nyd)

 

19:00 KÅL & KÆRLIGHED

(1/2 melon, galia, net eller honning, 1 agurk, 150 g hvidkål, 2 lime u/skal – kør hele igennem slowjuicer eller centrifuge. Nyd!)

 

 

Jeg håber I bliver glade. Kokosvand kan fås hos helsekosten eller i asiatiske butikker. Hampefrø hos helsen.

Alle opskrifter: Louisa Lorang

 

23 tanker om "JUICE-TUR"

  1. Mette

    Inspirerende indlæg. Og på denne tid af året – og efter Julens vellevned – så virker det slet ikke skræmmende med en juicedag 🙂
    Hvor har du fundet blodappelsiner? Jeg har ikke set dem endnu ….. i år 🙂
    Kh, Mette

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Nej, det er ganske dejligt. Jeg savner mest salt 😉 Men ellers er det jo kun skønne ting – og at knalde en nøddemælk ind er virkelig skønt.
      Og sjovt at du spørger om blodappelsin! Har efterlyst dem på grønttorvet hele vinteren! Nu fandt jeg dem i går i Malmø – i ICA af alle steder….Du kan selvfølgelig lave den af almindelige appelsiner, men blodappelsiner holder bare så vildt! Kh L

      Svar
      1. Mette

        Jamen, selvfølgelig i Sverige. Hmmmm …….. måske en lille weekendudflugt i næste uge og ellers må jeg tøjle tålmodigheden lidt. De plejer at komme i Irma (og hos Årstiderne) i løbet af en måneds tid…..

        Svar
  2. Christina Wedel

    Wow hvor ser det lækkert ud. Jeg kørte en juice detox i 12 dage. Det var så fedt, jeg elskede den lette fornemmelse. Og så sparer man så meget tid. Eller det gjorde jeg fordi jeg ikke lavede dem selv, men fik dem. Men dine opskrifter giver mig blod(appelsin) på tanden…
    kram din lækre kokkedame

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Såååå luksus.
      Jeg juicer det hele om morgnen, så hvis ikke alle de små pomfritter skulle spise rigtig mad, ville det også sparer mig for meget tid. Then agin; jeg kan jo godt lide at hænge i køkkenet! Hav det smukt seje hottie! Håber vi ses ved en lejlighed (en af dem med vin!).

      Svar
  3. Sandra Nielsen

    Lyder rigtig lækkert med sådan en dag, jeg ejer kun en minihakker, stavblendere og alm blender. Har søgt lidt på nettet – men er altså kommet i tvivl ift hvad jeg sgu købe for at lave nogle bedre og lækre og sunde juice… Har fundet frem til en saftpresser og saftcentrifuge – men hvad anbefaler du ???til rimelige penge helst

    Mvh Sandra

    Svar
    1. Sandra Nielsen

      Tusind tak for hjælpen, jeg må straks igang med at kigge efter en juicer 😉
      Mvh Sandra.

      Svar
  4. Randi Pedersen

    Hej Louisa
    Tror jeg bytter romainesalaten ud med spinat i grøn lykke….bare for at få brugt det jeg lige har og så vil jeg høre om jeg kan bytte hampefrø ud med noget andet ? også for at få brugt det jeg har i forvejen…kan det ikke byttes ud køber jeg selvfølgelig.
    Forårs hilsen Randi

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      ja, det kan du helt sikkert.
      Du kan lave “mælk” af nødder eller frø, f.eks. af mandler eller af havre. Mandler skal sættes i blød dagen i forvejen og skylles. Blend dem med vand, sigt hvis du vil og lav derefter opskriften. Havregryn blendes bare direkte.

      Kh L

      Svar
  5. Sophie

    Hej Louisa.
    Dette er et super lækkert indlæg, som jeg lige er faldet over! Jeg må straks i gang i køkkenet og se, om jeg kan få min mor med på vognen. Hele juice-dag-ideen er jeg vild med. Men har du nogen idé om hvor mange kcalorier man ca. indtager på din version af dagen?
    Tak for lækker inspiration!

    – Sophie

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Hej Sophie,
      Der er ca. 1800 kcal i denne juicetur. Du kan skrue lidt op eller ned, ved at tilføje eller fjerne frugt. Hampefrøenen indeholde mange kalorier, men de er super sunde og fedtet er vigtigt for at kunne optage vitaminerne! Se evt, mere i min nyeste bog: Juice & Co Kh L

      Svar
  6. Louisa Forfatter

    Ja, jeg bruger begge dele. En slowjuicer er både god til hårde ting og til krydderurter. En centrifuge er mest god til hårde ting og citrus og god fordi den er hurtig. Du kan ikke bruge en centrifuge til f.eks. hvedegræs. Så det afhænger meget af hvad du har lyst til at juice.
    Jeg bruger en centrifuge fra Philips, den er nem at rengøre og ikke alt for dyr.

    Svar
  7. Katrine Konggaard

    Tak for en inspirerende side! Kan du anbefale en slow juicer eller en centrifuge? 🙂
    Mvh Katrine

    Svar
  8. Cecilie

    Hej, super god side.! Jeg vil gerne i gang med at juice på den sunde måde. Da jeg er meget spinkel er det dog ikke på nogen måde for at tabe mig, tværtimod. Har du nogle råd til hvordan kan lave super sunde juicer og smothies som samtidig er fyldt med masser af sunde kalorier?

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Hej Cecilie.
      Vælg gerne avocado, banan og masser af nøddemælk. F. eks. hasselnød eller mandel. Også gerne hampmælk som base for smoothies.

      Kh L

      Svar
  9. Morten

    Jeg kunne godt tænke mig at se en ugeplan på en juicekur, det skal være en så man virkelig taber sig.

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Jeg har en juicetur i min bog (er ikke meget for at kalde noget en kur), det er i høj grad godt for mig med en juicetur. mest for at få god energi og får at nulstille min krop, så jeg bedre mærker når jeg er mæt, og ikke craver sukker og croissanter så meget 🙂 Der er mere om det i Juice & Co. Kh L

      Svar
  10. Pingback: Et glutenfrit 2016 | glutengrublerier

  11. Frederikke

    Hej louisa.
    Kan man eventuelt gentage denne dag i 3 dage? Eller vil du ikke anbefale det?

    Hilsen
    Frederikke

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Hej Frederikke,

      Det kan du sagtens. Jeg viller dog vælge flere forskellige slags juice! Søg evt. på juice eller juicetur her. eller tjek min bog JUICE & CO 🙂
      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *