HINDBAERPARFAIT

Hindbærparfait

Denne parfait er super nem og er lige til at hive ud af fryseren når dine gæster kommer. Du kan faktisk godt bruge hindbær fra frost til parfaiten, men vælg friske til pynt.

Nok til 6-8 personer

 

300 g hindbær

1 ½ dl sukker

1 spsk. citronsaft

4 pasteuriserede æggeblommer

1 ½ dl sukker

korn af 1 fed stang vanilje

½ liter piskefløde

VALNØDDER

50 g valnødder

1 spsk. smør

2 spsk. ahornsirup

1 nip salt

CHOKOLADESAUCE

50 g mørk chokolade

½ dl espresso

1 dl piskefløde

PARFAIT

Kog hindbær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er smeltet, ca. 4-5 minutter. Sæt bærrene koldt indtil brug.

Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er lyst og luftigt.

Pisk fløden til skum.

Vend æggemasse og flødeskum forsigtigt sammen. Vend hindbærmarmeladen i og fyld massen i en springform. Dæk den til og sæt den i fryseren natten over.

VALNØDDER

Rist valnødderne kort på en tør, varm pande. Ca. ½ -1 minut. Kom smør, sirup og salt ved og lad dem riste i yderligere 1-2 minutter. Tag dem af panden og lad dem køle helt af. Hak dem groft.

CHOKOLADESAUCE

Kom chokolade og kaffe i en kasserolle og lad chokoladen smelte. Pisk fløde i og lad saucen akkurat komme op og koge.

Servér parfaiten med chokoladesauce, bær og ristede valnødder

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal

10 tanker om "Hindbærparfait"

      1. Karen Maria

        Prøvede denne opskrift til gæster og den var bare fantastisk! Ville nok koge vanillestangen sammen med hindbærrene og måske også si hindbærkornene fra… Men sikkert smag og behag:-) men ikke sidste gang jeg bruger denne opskrift – synes du er fantastisk til mad:-)

        Svar
  1. Carina

    Hej.
    I den øverstes del står der sukker 1 1/2 dl sukker 2 gange. Skal bare være sikker. Man skal kun bruge 1 1/2 dl, ikk ? 🙂

    Glæder mig til at lave den

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Undskyld sent svar! Du skal bruge det både til hindbær og til æggeblommer. Retter når jeg er hjemme fra ferie, så det står tydligere. Kh L

      Svar
  2. Christina

    Jeg har lavet dem som anrettet i små skåle og stillede dem i fryseren i går aftes men de skal først serbernes i morgen aften! Hvornår vil du så mene jeg skal tage dem ud af fryseren og i køleskabet ?

    Svar
  3. Christina

    Men så er de jo frosen?
    Der er ikke det heg forstår ved din opskrift at det er en man serverer frosen?!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *