kornotto Italianstyle

Grøn fuldkorns-risotto

Det tager laaaaaaaaang tid at lave en fuldkornsrisotto. Men det er virkelig godt! Og så batter det liiidt mere end den klassiske hvide. Nyd denne grønne version der virkelig smager af dansk sommer.

I denne uge er der flere sunde italien-style opskrifter i Alt for Damerne – Hvis du nu er mere sulten……

 

Og brug selvfølgelig også gerne andre grøntsager. F.eks. asparges, squash, blomkål eller måske radiser.

 

Opskriften her er god som hovedret til 4, mellemret til 6

 

3 dl fuldkorns ris

3 fed hvidløg

1 løg

olivenolie

1 dl hvidvin

2 liter grøntsagsboullion eller hønsebouillon

10-12 små perleløg, gerne røde

3 dl frisk bælgede ærter

150 g babyspinat

150 g ricotta

50 g revet parmesan

 

Skyl risene. Hak hvidløg og løg fint.
Sautér hvidløg og løg i olivenolie i en varm, dyb pande. Kom ris ved og sautér 1 minuts tid, uden at noget af det tager farve.

Hæld vin på og kog op. Tilsæt bouillon lidt af gangen og rør jævnligt i risene. Det tager ca. 1- ½ time for risene at blive møre, så vær tålmodig.

Halvér de små løg og tilsæt dem de sidste 3 minutter. Giv ærterne 1 minut og spinaten ½. Rør til sidst ricotta i og smag til med salt og peber.

Tag panden af varmen og vend parmesan i.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønneman

Flere opskrifter på lorangmini.dk

 

2 tanker om "Grøn fuldkorns-risotto"

  1. Mathilde

    Jeg er temmelig glad for butter chicken, men køber det oftest som take away – det må jeg lave om 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *