Fudge


Køb kondenceret mælk hos din gode grønthandler, eller hos Specialkøbmanden Gammel Kongevej 84, Frederiksberg
Eller online: specialkoebmanden.dk

200 g mørk chokolade
200 g kondenseret mælk
25 g smør
smør eller smagsneutral olie til formen
50 g mørk chokolade
Hak chokoladen groft og kom den i en kasserolle sammen kondenseret mælk og smør. Lad det smelte ved svag varme. Rør jævnligt så det ikke sætter sig på bunden.
Smør en form, gerne plastik, så er den nemmest at trykke ud, (ca. 19 x 19) med smeltet smør eller olie. Kom fudgemassen i formen og stil den koldt i minimum 3 timer.
Smelt 50 g chokolade og fyld den i en lille sprøjtepose.
Vend fudgen ud af formen og decorer den med smeltet chokolde. Lad chokoladen sætte sig i køleskabet. Skær fudgen i klodser. Pak fudgen i papir og opbevar dem køligt.
TIP: Du kan også komme hakkede nødder, gerne valnødder, i fudgen.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

16 tanker om "Fudge"

  1. loufly

    >Ser virkelig godt ud. Skal igang med konfekten på lørdag. Måske man skulle prøve noget nyt? Men er kondenseret mælk altid… kondenseret mælk? Jeg synes, jeg både har set, søde og ikke-søde varianter her i Belgien. Stor og små dåser, så jeg ved aldrig, hvad jeg skal vælge. Nogen råd? Kh Louise

    Svar
  2. Louisa Lorang

    >Du har helt ret Louise.
    Jeg har dog kun set sød, Kondenceret mælk i Danmark – så havde ikke tænkt på at præcisere.
    Men det er den søde du skal bruge
    God fornøjelse
    Kh L

    Svar
  3. Anonymous

    >Tak for disse himmelske mundfulde fra en træt mor på barsel. Når barnet sover nydes de med en god kop kaffe.

    Svar
  4. Mumitrold

    >Hej Louise. Nu har jeg prøvet dine penutbutter fudge, og skal da helt sikkert prøve disse også, 🙂
    Bare lige et spørgsmål, kan putte hvilken som helst chokolade i, altså hvid lys m.m, bare i de mænger du har skrevet ?
    Mvh og glædelig jul jeanette

    Svar
  5. Martina/fiflerierpaafjerde.blogspot.com

    >Tak for din skønne opskrift! Den er et hit herhjemme 🙂 Jeg vil lige komme med et lille tip efter at have ledt efter kondenseret mælk andre steder end hos specialkøbmanden (jeg bor et stykke fra), min lokale Rema1000 sælger det, og så koster det endda halvt så meget som hos specialkøbmanden. Min ligger på Øresundsvej på Amager, men det kan jo være andre Rema'er også har det på lager 🙂

    Mvh. Martina

    Svar
  6. Anonymous

    >Glæder mig til at prøve!

    Har du erfaring mes at fryse kondenseret mæl ned? Så man fx kan nøjes med at lave fudge af 200 g mælk, og gemme resten til næste gang ? 🙂

    K

    Svar
  7. Helle Andersen

    Hej,
    Hvor “mørk” skal chokoladen være – alså hvilken kakao% ?
    Skal massen op at koge – eller skal den bare blandes sammen?
    Skal man smelte det ved lav varme?
    Tak for svar

    Svar
    1. Louisa Lorang Forfatter

      Hej Helle.

      Det skal bare smelte sammen til en samlet masse. Chokoladen skal bare være mindst 56%, så får du en god smag og en god konsistens.

      Kh Louisa

      Svar
  8. Anne

    Hvilken procent betegnes “mørk chokolade” under? Altså snakker vi almindelig bagechokolade med 50-60% eller er det 70% og opefter?
    Men lyder virkeligt lækkert!

    Svar
    1. louisalorang Forfatter

      Du kan bruge begge dele. Jo højere kakao% du vælger, des hårdere sætter fudgen sig. Jeg kan lide at bruge en manjari chokolade fra Valrhona, på 64%.
      God fornøjelse.
      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *