chokolade Cheesecake

Chokolade cheesecake

 

Dette er ikke en klassisk cheesecake (som man kender fra f.eks. NY, der er bagt og med syrligt ostefyld), men en skøn fromage-agtig version med masser af chokolade i!

Det fede er at den kan laves dagen i forvejen, så den er super at bruge til gæster.

 

Opskriften er til 8 personer

 

BUND

200 g digestive kiks

1 spsk. kakao

50 g mandler

100 g smør

FYLD

3 blade husblas

4 æggeblommer

75 g sukker

2 dl piskefløde

350 g flødeost natural

200 g mørk chokolade, smeltet

TOPPING
1-2 dl amareno kirsebær

 

Knus kiksene og bland dem med hakkede kakao. Hak mandlerne fint. Smelt smørret og bland begge dele i kikseblandingen. Tryk kikseblandingen ned i bunden af en springform ca. 22 cm. Sæt bunden i køleskab i mindst 20 minutter, mens du tilbereder fyldet.

Udblød husblassen i koldt vand i 5 minutter.

Pisk æggeblommerne lyse og luftige med sukker.

Lun fløden og smelt husblassen i den lune fløde.

Pisk flødeosten glat med fløden. Smelt chokoladen og pisk chokoladen i ostecremen. Rør æggesnapsen i og hæld ostecremen på kiksebunden, dæk kagen til og sæt den koldt i mindst 5 timer, gerne natten over.

Pynt kagen med kirsebær og servér i ikke-alt-for-store-stykker.

Kagen kan holde sig i 2 dage i køleskabet, helst uden kirsebær på.

 

TIP: Pynt med hakket chokolade, hvis du ikke vil have kirsebær på.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Se flere af mine opskrifter på lorangmini.dk og på altfordamerne.dk

 

PS. Den smækre stol i baggrunden er fra Housedoctor. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *