Chicken tacos mole style

I dag udkommer Mit Cowgirl Køkken. Den kan købes i min lille butik, eller hos boghandlere i hele landet for ca. 250 kr.

Bogen er er kogebog fra min absolut yndlings stat: TEXAS!

 

Sidste sommer rejste jeg Texas rundt med min familie, for at spise så meget som muligt! STOR fornøjelse!  Mit Cowgirl Køkken er min hyldest til BBQ, tacos, margaritas, friture og masser af østers! Det er en bog jeg har drømt om at lave i mange år, så jeg håber at du kan li´den <3

PS. Spar 50 kr. indtil 10/5-15 ved at skrive: cowgirl i kuponfeltet.

tacos chicken mole

Her får du en opskrift fra bogen på nemme, bløde hvede tacos:

 

Opskriften er til 2-4 personer

 

SPICEMIX

1 spsk. sesamfrø

1 spsk. mørke rosiner

2 tsk. kakao

1 tsk. tørret merian eller oregano

2 tsk. chilipulver, gerne….

½ tsk. stødt kanel

½ tsk. stødt nellike

½ tsk. hvidløgspulver

KYLLING

2 kyllingebyster

lidt olivenolie

1 dl vand eller hønsebouillon

salt

TACO

2 avocado

lime

8 hvedetortillas

1-200 g fed cremefraiche

lidt radiser i skiver

evt. lidt chili, i skiver

lidt plukket koriander

lidt sorte oliven

 

Rist sesamfrøene på en tør, varm pande i ca. 1 minut. Tag dem af panden og lad dem køle lidt .

Stød dem i en morter med korender og resten af krydderierne.

Vend kyllingen med krydderiblandingen og steg den i lidt olie på en varm pande. Vær forsigtig med varmen, steg ved lav varme, så krydderierne ikke brænder. Steg i ca. 4-5 minutter på hver side. Kom vand eller bouillon ved og lad den simre under låg i ca. 10-12 minutter (vend den undervejs). Tag kyllingen af varmen, pluk den med to gafler og rør lidt af lagen med kødet. Smag til med salt.

Mos avocadokødet med lidt lime og salt.

Varm tortillasene og fyld dem med kylling, avocado, cremefraiche, radiser, chili, koriander og oliven.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann – fra Mit Cowgirl Køkken

2 tanker om "Chicken tacos mole style"

  1. Karen Engell Dalsgaard

    Sikke en dejlig kogebog, du har begået her med dit cowgirl køkken. Jeg fik den hjem fra biblioteket i sidste uge, og den er gået fra ‘lånt på bibleren’ til ‘nr. 1 på ønskeseddelen’ (har fødselsdag her i efteråret). Som tilfældet vil have det, har jeg her i sommer haft et southern cooking flip – inspireret af en hyggelig og romantisk feriebog, jeg læste om en country sanger og en kok. Ikke stor litteratur, men vildt hyggelig og inspirerende på madfronten. Majsbrød med chili og friske majs i – mums…, sydstatskål – også mums. Skal prøve at lave dine hush-puppies, inden jeg afleverer bogen, og får jeg den ikke i fødselsdagsgave, køber jeg den selv 🙂 .
    Mange hilsener, Karen

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *