Kategoriarkiv: Steder

parma1

Prosciutto de Parma

I byen Parma afholdes hvert år en festival med det ædle formål alene at hylde skinken, som har gjort byen berømt langt ud over landets grænser. Festivalen varer i to uger, og de fleste restauranter laver specialiteter, hvor Parma skinken præsenteres på nye måder, der er smagninger, og skinkeproducenterne åbner dørene for nysgerrige, der vil se hvordan skinken bliver til. Festivalen finder sted hvert år i september, men du kan læse mere her www.festivaldelprosciuttodiparma.com

 

For to år siden, var jeg så hldig at deltage. Og jeg kan kun anbefale et par dage i Parma – uanset om det er festival eller ej!

 

 

Louisa_parma_3

 

En skinke er ikke blot en skinke, og hvis du har travlt, bør du vælge den lyserøde, kogte version. Der er nemlig lang ventetid, når man vil spise god skinke. Kødet er fra nøje udvalgte svin fra 10 regioner, og fra svin som har en høj vægt ved slagtning og som har enorme bagben. Skinkerne ankommer et par gange om ugen til producenterne. De tjekkes, og er kvaliteten ikke høj nok, sendes de retur til slagteren. Er skinkerne godkendt til produktion af Parmaskinke, mærkes de med en lille metal skive, der viser alder og at skinken er original.

År med salt, massage og havets vinde

Så saltes de udvalgte skinker og masseres i en stor maskine, der også giver dem vådt salt. Derefter hviler de i 24 timer liggende og hele saltningsprocessen gentages. Skinkerne hviler herefter i to uger, hvorefter de hænges. Skinkerne danner de næste måneder både salt og gær krystaller på overfladen, og når de er cirka tre måneder, bades de i varmt vand for derefter at komme en uge i tørrerum. Så hænger de igen, og efter i alt seks til syv måneder smøres skinkerne i svinefedt blandet med peber, for at undgå, at de bliver for tørre, danner skorpe og dermed stopper lagringen. Mængden af peber kan varierer fra producent til producent, men udover at være smagsgivende, har peberet også været vigtigt for at undgå insekter. Skinkerne hænges nu i store rum med åbne vinduer. Vinduerne åbnes og lukkes efter hvornår den salte, fugtige vind fra havet blæser igennem dalen.

 

Alle skal stå ret for inspektøren

Efter 12 måneder er skinken klar og skal tjekkes af en uvildig inspektør. Han tjekker skinkernes kvalitet på udseende og duft. Med en skarp nål lavet af hesteben, stikker inspektøren skinken fem forskellige steder og dufter hver gang til nålen. Han kan dufte, om skinken er, som den skal være og dermed godkende den som Parma skinke. Godkendes skinken, brændemærker han den med logo, så der ikke er noget at være i tvivl om. Det er op til producenten om skinken skal sælges som 12 måneders skinke, eller om den skal lagres videre. Almindeligvis er skinkerne mellem et til halvandet år gamle, men skinker op til tre år findes også på markedet.

parmaskinken kontrolleres af inspektøren

Italienerne spiser parmaskinken selv

I området omkring Parma by findes 23 producenter, der har ret til at producerer skinke med den beskyttede titel Prosciutto de Parma. Hvert år fremstilles ni millioner Parmaskinker. Kun cirka 25 procent eksporteres til udlandet. Resten af skinkerne nyder italienerne selv.
Danmark aftog i 2012 mere end 125.000 kg af skinken. Eller mere end 1,5 millioner pakker med skiveskåret Parmaskinke.

 

 

 

Af Louisa Lorang – Foto Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal

snaps

Juleshopping med mad i munden i Malmø

Jeg tager ind imellem til Malmø (AKA KBH M), for at hænge ud på en frokostrestaurant, shoppe lidt og fylde lommerne med slik og stads.

Nu er det jul og så tager jeg til Malmø, for at se om jeg kan få alle julegaver i hus, spise et par julemarkeder, en restaurant eller to og kysse min kæreste.

Børnene er hjemme og der er en hel lørdag til at nå ovenstående.

Vi starter selvfølgelig på Bondens Egen Marknad på Drottiningstorget. De har  julemarked, forårsmarked, sommer og efterårsmarked alle med lokale specialiteter og råvarer. Her er æbler, rødbeder, gulerødder, brød, julekranse, mos til pynt, marmelader, gløgg, småkager og selvfølgelig hotdogs af vildt og min favorit: en sildebiks med take-away som “stegt sild med mos”! Derfor Svea, kan vi li dig. Det er sgu take-away der er til at forstå!

    

Jeg shopper en hindbærgløgg, en mamelade af paradisæbler med tonkabønner, en æblegløgg, lidt fine, økologiske sodavand og et par andre småting. Gaver naturligvis – selvom den hindbærgløgg nok bliver boende hos mig.

Bagefter finder vi et marked lige om hjørnet i en gård, Skt. Gertruds. Her er naturligvis gløgg og fine, glaserede æbler og en smule andet knas, men mest kunsthåndværk produceret lokalt. Jeg køber de skønneste, små stofæbler til en venindes første barnevogn og spiser undeligt nok intet!

gløggfyr 

Videre til Gustav Adolfs torg, hvor der er Good Jul Marknad. Her byder den store plads på både julemand med børn på skødet, glimmer juletræer, masser af virkelig pangfarvet slik og en glimmerkarrusel, der får mit pigehjerte til at banke hurtigt. Men midt i glimmer-overdosis, ligger to telte med vintage, fairtrade og lokalproducerede varer. Her finder jeg skøn chokolade og en helt igennem vidunderlig uldkasket med øreklapper til min 3-årige. Og masser af andre fede sager; lækre vintagebukser, som desværre var størrelse jeg-fatter-ikke-at-en-kvinde-i-verden-kan-være-i-dem! Fine ørerstikke af genbrugs sølv, skønne, gamle sjaler og huer der straks får Emil til at toner frem på nethinden. Skønne ting af lokale designere, mest i økomaterialer, eller med en anden sympatisk vinkel.

 

Nå, men derefter  lidt i panik. Jeg har klaret et par mad-kollegaers god-jul-gave og en enkelt gave til min søn…men tiden er knap, så en tur i Åhlens virker som en god idé. Jeg får fyldt et par huller og har tid nok til at hive kæresten en tur på havnen til Malmøs store næsten-øko-supermarked Green Matmarknad, der ligger lige op af Turning Torso.                                                                Her bugner butikken af skønne grøntsager, julmust, øko Kalle Kaviar og andre lækkerier. Jeg fylder igen en pose og da jeg næsten har nået min liste, er der ikke stress på, da vi sætter os på Green Matmarknads tilhørende restaurant Greenhouse. Vi spiser en fancy udgave af det svenske julebord; sild, svin, snaps (her med appelsin og safran), ost og en slags ris a la mande. Stedet er ellers meget afslappet, og helt sikkert et sted jeg vil hive ungerne med på, næste gang vi er i Malmø.

 

Og så tilbage til centrum af Malmø med favnen fuld af mad og gaver og med udsigten til en seng uden unger! En enkelt nat på hotel Mäster Johan, et hotel med så meget humor, at der bor en gul badeand i badekarret. I LIKE!

Hvad kan jeg sige? Godnat og hvor er det smart at spise sig igennem sin juleshopping!!!! Mere af det næste år!

Tekst & Foto: Louisa Lorang

Julemarkeder

Det er desværre sjældent at jeg har tid til at besøge julemarkeder. Der er ellers mange af slagsen. Et af dem jeg har til gode, er Bondens Marked. Det er der heldigvis stadig en chance for at jeg når…..det er nemlig ikke bare et julemarked, men et skønt marked, der findes året rundt, med lokale råvarer af små producenter. Næste gang 12. januar på Sankt Jacobs Plads på Østerbro.

Men et af de markeder jeg VIL nå denne jul er i Malmø og er også et marked med lokale råvarer, men også genbrug, lokalproducerede varer og vintage.

Det finder stede på Gustav Adolfs torg 15-16 dec kl 11-18.

Mere om det her på siden – og lige et link til masser af svensk jul……

http://www.malmotown.com/da/node/2033

20121014-195752.jpg

Dagens dejlige lagkage

Hov! Det er år og dag siden at jeg har postet dagens dejlige. Det beklager jeg! Og jeg må tilstå at det nok nærmere bliver ugens dejlige fremover. Men lad os nu se.

Dagens dejlige er forårslagkage fra la glace. Fed chokolademousse toppet med hindbærfromage. Love it! Delte med min datter, så der også var plads til sportskage!!! Et must!

Pust….det var vist ugens fløde-indslag. Lykkelig bliver man.