Kategoriarkiv: Med kød

Spaghetti og koedboller

Spaghetti meatballs

Well, det er altid en favorit! Vil du skære ned på hurtige kulhydrater, kan du serverer den med squashpasta. Dog får mine unger altid, god (gerne hvid) pasta. De bevæger sig jo hele dagen, så de kan tåle en del mere end jeg kan.

 

Opskriften her er til ca. 2 voksne og 1-2 børn.

 

 

Kødboller:

2 fed hvidløg

2 stykker hvidt brød

1 ½ dl mælk

400 g hakket kalv og flæsk

salt og peber

1 æg

1 dl revet parmesan

evt. 4-5 blade salvie

olivenolie til stegning

Tomatsauce:

2 fed hvidløg

lidt olivenolie

1 flaske mosede tomater (ca. 700 g)

1-2 dl vand eller grøntsagsbouillon

2 tsk tørret oregano

1 nip sukker

salt og peber

Desuden:

Spaghetti

Parmesan

Oregano

 

 

Kødboller:

Pil hvidløget, riv det fint eller pres det i en hvidløgspresser.

Skær skorpen af brødet og kassér den.

Læg brødet i blød i mælk (i et par minutter, til blødt).

Rør kødet med salt, peber, brød og mælk, hvidløg, æg, parmesan og evt. hakket salvie.

Form kødboller på størrelse med golfbolde og steg dem i olivenolie på en varm pande. Steg dem i ca. 10 minutter i alt, eller til gennemstegte.

Tomatsauce:

Pil hvidløget og riv det fint.

Kom olie i en gryde og varm op. Kom hvidløg i og rør, men lad ikke hvidløget tage farve.

Kom mosede tomater og vand eller bouillon ved.

Tilsæt oregano og lad det simre i 8-10 minutter under omrøring.

Smag til med et nip sukker, salt og peber.

Vend kødbollerne i tomatsaucen.

Servering:

Kog imens pastaen i kogende, saltet vand efter anvisningen på pakken.

Anret pastaen toppet med tomatsauce og kødboller.

Servér straks toppet med parmesan og oregano.

 

TIP: Lav en simpel salat af sprød hjertesalat, små tomater og dressing med honning og citron til. Det er en god ”startersalat”.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

pasta med pocherede æg

Pasta med bacon, spinat og pocherede æg

Denne simple (og billige) pastaret er fantastisk. De pocherede æg løfter lige retten, så selvom retten er SU venlig er der stadig en skøn smag af blær og luksus.

 

Opskriften er til 2 personer

 

100 g god bacon, i tern

250 g frisk pasta, evt. fuldkorn

salt

3 fed hvidløg, i tynde skiver

olivenolie

250 g babyspinat

salt og peber

ENDVIDERE

2 æg

1 spsk. eddike

masser af revet parmesan

peber

 

Sæt rigeligt vand over til pasta og til æg. Salt begge dele gavmildt.

Steg baconen på en varm pande, til den er gylden. Tag den af panden og sæt den til side.

Kog pastaen al dente og dræn vandet fra.

Rist hvidløgene i lidt olie på baconpanden (Hæld evt. fedtet fra), de må gerne tage lidt farve. Kom spinat på panden og lad den falde sammen.

Vend pastaen sammen med spinat og smag til med salt og peber. Tilsæt baconen igen lige inden servering.

Slå imens æggene ud i en skål med eddike og dryp.

Rør gryden med kogende vand og kom æggene ned i midten. Fold evt. æggehviderne forsigtigt ind over blommerne, hvis nødvendigt. Ellers skru helt ned for blusset og lad æggene pocherer i et par minutter, eller tre. Tag dem op med en hulske og trim dem evt. inden servering.

Anret pastaen toppet med rigeligt revet parmesan, top med pocherede æg og krydr med peber. Servér straks.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

pasta med skinke og ærter1

Pasta med citron & ærter

Verdens nemmeste torsdags-ret. Færdig på 15-20 minutter maks! Og  så bliver jeg altid super lykkelig af friske ærter! Nyd dem nu…det er snart for sent for pokker.

– og husk at du kan følge min ugeplan med masser af overskuelig hverdagsmad på femina.dk

Opskriften er til 2

 

250 g frisk pasta

3 fed hvidløg, i tynde skiver

200 g små skalotteløg, pillede

olivenolie

2-3 skiver parmaskinke

1 tsk. revet citronskal, øko

2 spsk. citronsaft

2 dl bælgede ærter

½ spsk. smør

50 g revet parmesan

salt og peber

50 g rucola

1 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

høvlet parmesan

Kog pastaen i saltet vand i et par minutter, eller efter anvisningen på pakken. Dræn vandet fra men gem noget.

Sautér hvidløg og løg i lidt olie på en varm pande. Klip skinken i strimler og kom den på panden, lad den stege lidt. (Hvis du bruger bacon skal du starte med at stege baconen og SÅ komme løg på).

Tilsæt citronskal, citronsaft, ærter, ½- 1 dl kogelage fra pastaen, ½ spsk. smør og revet parmesan. Smag til med salt og peber. Vend rucolaen med olivenolie og citronsaft og anret pastaen toppet med rucola og parmesan. Servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine christiansen /skovdal.dk

pasta

Pasta med bacon & salvie

Servér dampede grøntsager eller en stor, fyldig salat som forret eller tilbehør.


Opskriften er til 2 personer.



250 g frisk båndpasta, gerne fuldkornspasta 
100 g bacon i strimler 
2 kyllingebryster i strimler 
olivenolie til stegning 
3 fed hvidløg i tynde skiver 
10-15 salvieblade 
salt og peber 
rigeligt revet parmesan 

Kog pastaen al dente i rigeligt, saltet vand. Rist baconen næsten sprød i olie i en stor, dyb pande, og kom kyllingen på. Lad det hele stege lidt. Tilsæt hvidløg, og lad kyllingen stege til gennemstegt. Kom til sidst salvie og pasta på, gerne med en smule af kogevandet. Krydr med salt og rigeligt peber, og servér straks toppet med rigeligt parmesan.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

pasta+med+bacon+og+pocherede+æg

Pasta med pocherede æg

Næsten en carbonara!
Vælg de aller friskeste æg til pocherede, de er nemmere at styre. Og så er det bare at øve sig et par gange, hvis du ikke har prøvet det før. Det er nemlig fantastisk med pocherede æg, både på pasta, men bestemt også i salater på toast og på grove, tykke pandekager.


Opskriften er til 2 personer



100 g god bacon i terninger 
250 g frisk pasta, gerne fuldkornspasta 
salt 
3 fed hvidløg i tynde skiver 
olivenolie 
300 g babyspinat 
salt og peber 
1 spsk. smør 
ENDVIDERE: 
2 store æg 
2 tsk. eddike 
masser af revet parmesan 
peber 

Sæt rigeligt vand over til pasta og til æg. Salt begge dele gavmildt. 
Steg baconen på en varm pande, til den er gylden. Tag den af panden, og sæt den til side. 
Kog pastaen al dente, og dræn vandet fra. 
Rist hvidløgene i lidt olie på baconpanden (hæld evt. fedtet fra), de må gerne tage lidt farve. Kom spinat på panden, og lad den falde sammen. 
Vend pastaen sammen med spinat og smør, og smag til med salt og peber. Slå imens æggene ud i hver sin kop, og dryp med lidt eddike. Pochér dem forsigtigt i det kogende vand (nemmest, hvis du rører forsigtigt i gryden, så æggene ”svømmer” i ring). 
Servér straks pasta med bacon og pocherede æg.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann