Kategoriarkiv: Okse

Nemme empanadas med chiliskyr_ChrisTonnesen1190

Empanadas med chiliskyr 

Ja, tak. Empanadas er så smækre- både som aftensmad, men bestemt også i madpakken.

Her er de fyldt med oksekød og aubergine.

Aubergine har den fantastiske evne, at nærmest smelte sammen med kødet. Det betyder flere grøntsager og mindre kød.

Lav gerne rigeligt, de kan holde sig i et par dage, eller fryses.

Mine unger spiser dem som de er, men du kan pakke en chilidip eller andet til at dyppe i, hvis du vil.

OG du kan altså snyde og købe en (god) færdig pizzadej, f.eks. i dit pizzaria, så tager det ikke så lang tid at lave dem.

Følg med i Go morgen Danmark, hvor der er masser af inspiration til madpakken i hele august.

 

PS. hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

 

Opskriften her giver 9 stk.

 

Dej:

10 g gær

½ tsk. sukker

3 spsk. olie

1 ½ dl lunet vand

200 g hvedemel

75-100 g groft mel

2 tsk. salt

Fyld:

1 løg

2 fed hvidløg

1 lille aubergine

olivenolie

2-300 g hakket oksekød

1 spsk. stødt spidskommen

2 spsk. tomatpuré

2 -3 spsk. vand

15 g mørk chokolade

1 dl rosiner

Dip:

3-4 spsk. skyr

1-2 tsk. chipotle chilisauce (eller anden chilisauce)

1 spsk. ketchup

 

 

Dej:

Rør gær, sukker, olie og vand sammen.

Bland mel og salt sammen.

Rør mel i gærblandingen og ælt dejen glat.

Lad den hæve lunt og tildækket i 45-60 minutter. (eller natten over på køl)

Fyld:

Hak løg og hvidløg og skær auberginen i små tern. Sautér det hele i olivenolie i på en stor, varm pande. Lad det mørne, men ikke tage farve.

Tilsæt kød, brun kødet. Tilsæt spidskommen, tomatpuré og lidt vand. Kog op. Smag til med salt og chokolade og rosiner og lad fyldet køle en smule.

Empanadas:

Rul dejen tyndt ud, ca. 4-5 mm. Skær den i 9 firkanter og læg fyld i midten. Fold dejen om, fyldet og pensl empanadas med lidt pisket æg og vand.

Bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og lækre.

Lad dem køle af.

Dip:

Rør skyr med chilisauce og ketchup. Smag til med salt.

Pak empanadas og dip i madpakken, gerne sammen med sprøde grøntsager, og nyd.

TIP: De kan fryses!

 

 

 

30.17 02 Grill

Bøffer & elotes

Måske verdens nemmeste ret på grillen. Og en total favorit.

Elotes er en snasket, mexicansk version af grillede majskolber, her i en nem og totalt snasket version.

 

Opskriften er til 2 personer, men kan selvklart ganges op.

 

2 flotte bøffer, f.eks. ribeye

2 majskolber

lidt olie

½ tsk. cayennepeber

2 spsk creme fraiche

1 spsk. limesaft

1 spsk. fint hakket koriander

50 g fint revet pecorino

paprika

flagesalt

mere koriander

Tilbehør

Evt. grillet brød

salat

 

Grill bøfferne på en stor, varm grill over direkte varme.

Krydr med salt og peber.

Pil majskolberne, men hiv ikke bladene helt af, de kan bruges som håndtag. Gnid majsene med lidt olie og grill dem på en varm grill. Bladene skal ikke på varmen, så brænder de.

Rør cayenne, cremefraiche, limesaft og koriander sammen.

Bland pecorino med lidt paprika

Smør de varme grillede majskolber med cremefraiche blandingen og rul dem i pecorino.

Servér straks toppet med koriander og med bøffer og salat til.

……husk servietter.

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

PS. Om lidt tager jeg og Go morgen danmark kampen op mod kedelige madpakker. Derfor giver jeg dig 25 % rabat i  lille shop ❤️i hele august. Her er både madpakke bøger, grillbøger og ballade.
Brug kuponkoden: madpakker)

vietnam-nudelsalat

Vietnamstyle nudelsalat

Simpelthen noget af det bedste jeg ved! Vil jeg skrue lidt ned for hurtige kulhydrather, erstatter jeg helt eller delvist nudlerne med fintsnittet kål.

 

Opskriften er til 2 personer, hovedret

 

Dressing:

3 fed hvidløg

1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)

½ dl limejuice

3 spsk risvineddike eller hvidvinseddike

2 spsk sukker

½ dl fiskesauce

½ dl koldt vand

Salat:

100 g tørrede, tynde risnudler

2 flotte bøffer

olie til stegning

salt

evt. lidt ristet sesamolie

2-3 store gulerødder

½ agurk

1 rødløg

½ bundt forårsløg

1 stor håndfuld bønnespirer

1 stor håndfuld koriander

1 lille håndfuld mynte

evt. lidt vietnamesisk koriander

 

Sæt vand over til nudler.

Dressing:

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint.

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker, fiskesauce og lidt koldt vand. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Salat:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem tække møre (gentag hvis nødvendigt).

Steg bøfferne i lidt olie på en stor, varm pande. Steg dem medium, krydr dem med salt og tag dem af panden.

Skær dem i skiver inden servering og dryp dem evt. med en anelse ristet sesamolie.

Skræl gulerødderne og lav tynde strimler af gulerod og agurk (brug en kniv eller en julienneskræller).

Snit rødløg og forårsløg helt fint.

Snit eller pluk krydderurter groft og vend afdryppede nudler med dressing, grønt, krydderurter og kød.

Servér straks.

 

TIP: Jeg bruger en julienne skræller til at lave strimler af gulerødderne. De kan købes billigt fleres steder, b.la. hos kunstogkokkentoj.dk. Har du ikke en, kan du snitte i hånden, eller skære gulerødderne i tynde, skrå skiver.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

pillivuyt fajitas

Fajitas

 

Jeg er totalt vild med fajitas. Jeg fik det første gang, da jeg som 15 årige var udvekslingsstudent i Texas, og har været fra fra starten.

Det er vigtigt at der er god varme på, når du laver fajitas. En brandvarm grill med et ildfast fad, er en super løsning. Det er nemt, hurtigt og perfekt at lave ved grillen. Sæt det varme fad på bordet og nyd i mens dine fajitas stadig syder!

Opskriften her er lavet i samarbejde med pillivuyt, og fadet på billedet, kan gå direkte på grillen!

 

 

http://www.pillivuyt.dk

 

 

Opskriften er til 3-4 personer

 

600 g mørt oksekød i strimler (af filet, højreb eller lignende.)

MARINADE

saft af 3 lime

1 spsk. hvidvinseddike

1 spsk. flydende honning

3 tsk. stødt spidskommen

½ tsk. sort, kværnet peber

DESUDEN

3 løg

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

olie til stegning

1 tsk. sukker

salt

2 avocado

1-2 spsk. limesaft

salt

TILBEHØR

tortillas

koriander

limebåde

hotsauce

 

KØD

Skær kødet i strimler og kom det i marinaden i ½-1 time, eller natten over. Skær løg og peberfrugter i tynde både.

FAJITAS

Sæt dit ildfaste fad på grillen og lad det varme godt op. Tilsæt lidt olie.

Sigt marinaden fra kødet og steg kødet på det brandvarme fad.

Tilsæt løg og peberfrugter og en smule sukker. Lad det stege ved høj varme i et par minutter til det er brunet, men grøntsagerne stadig har bid. Smag til med salt.

Mos avocadokødet i en morter eller med en gaffel og rør det med lime og salt.

Server straks brandvarme fajitas med bløde tortillas, avocado, frisk koriander, limebåde og hotsauce.

 

TIP: Det er vigtigt med super meget varme. Steg evt. hele balladen af to omgange.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Fad: pillivuyt

71 Tamales

tamales

Opskriften her er fra MIT COWGIRL KØKKEN! Lige nu får du en gratis chipotle med, når du køber bogen! Skriv bare salsa eller chipotle i kommentarfeltet, så sender vi den med gratis!

Dampet majsdej med fyld, er ikke noget der måske lyder vildt lækkert. Men det er det! Her er du dog nødt til at finde den særlige masa harina! Bestil det f.eks. hos coolchile.co.uk.

Vær obs på at der også finds en instant slags. Er det den du burger til dine tamales, er tilberedningstiden ca. 15 minutter.

Oftest laves tamales med svinefedt, men jeg har mest lyst til at spise dem, når de er lavet med olie eller smør! Her er de lavet med smør, det giver naturligvis en anden smag end med svinefedt. Er du hverken til smør eller svinefedt, kan du lave dem med smagsneutralolie.

Tamales kan i øvrigt fyldes med alt muligt!

 

KØD

400 g fedt fattigt oksekød, f.eks. klump

gerne et kraftben

1 løg

2 nelliker

2 fed hvidløg

1 tsk. mild chilipulver (f.eks. jamaican)

DEJ

200 g  vindruekerneolie eller blødt smør

400 g masa harina

2 tsk. salt

1-2 tsk. mild chili, f.eks. jamiacan

2-3 dl bouillon fra kødet (eller vand)

evt. 3-4 spsk. vindruekerneolie

TAMALES

20 tørrede majsblade

god, stærk salsa

 

KØD

Brun kødet i en tykbundet gryde, gerne sammen med et kraftben.

Halvér løget og stik nelliker i. Kom løg og hvidløg i gryden med kødet og dæk med vand. Lad kødet simre under låg i 4-5 timer. (Tjek undervejs om der mangler væde). Tag kødet op. Find de to nelliker og kassér dem. Lad bouillonen koge videre med benet i til du har 3-4 dl tilbage. Kassér kraftbenet, blend bouillonen med løg og hvidløg.

Pluk kødet helt fint. Rør bouillon i så det ikke er tørt.

Gem resten af bouillonen til din dej.

DEJ

Bland olie og masa harina sammen. Tilsæt salt og chili og saml dejen med bouillon fra kødet eller vand og lidt mere nolie, hvis den mangler. Den skal have konsistens som hummus.

TAMALES

Læg majsbladene i blød og dup dem tørre i et rent viskestykke.

Smør dej (golfboldstr) på et majsblad, nederst i højre hjørne og ca. halvvejs op og ind på bladet. Læg fyld på midten af dejen og rul majsbladet sammen om fyldet. Luk enden op (den er åben foroven) og bind gerne en strimmel majsblad om din tamale, så den ikke går op.

Lav alle dine tamales og damp dem så i en dampindsats (eller et dørslag) i en gryde med kogende vand, uden at vandet rør dem. De skal have ca. 1 1/2-2 timer eller til dejen er tilberedt.

Nyd dem varme med super, stærk salsa til.

 

TIP: Du kan gemme dine tilberedte tamales i op til 2 dage på køl og varme dem over damp igen, eller under vådt køkkenrulle i microovn.