Kategoriarkiv: Kylling

Extra_ChrisTonnesen1261

Kyllinge nuggets med BBQ & snack grønt

Dagens bud på mad til madpakken er liiiidt på den snaskede side. Lav gerne disse til aftensmad og brug et par stykker i madpakken. De er klart ikke så sprøde når de er kolde, men stadig en favorit i mine ungers madpakke.

Følg med i Go morgen Danmark hele august, hvor den står på madpakker!

 

Opskriften her er god som snack til 4 madpakker

 

PS. hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

 

Nuggets:

2 kyllingebryster

salt

1 dl mel

2 æg

2-3 dl rasp, gerne panko

BBQ-Dip:

½ dl ketchup

1 spsk. flydende honning

½ spsk. eddike, f.eks. hvidvinseddike

1-2 tsk. chipotle eller anden chilisauce

Grønt:

Blandet snackgrønt;

Hjertesalat, blomkål, agurk, gulerod, sukkerærter, radiser

(eller andre favoritter)

 

Nuggets:

Skær kyllingen i mundrette stykker og drys dem med salt.

Vend kyllingen i mel, pisket æg og så rasp og steg dem gyldne og gennemstegte i olie på en stor, varm pande i 2-3 minutter på hver side. Lad dem køle af på en rist.

Dip:

Rør ketchup med honning og smag til med honning og chili.

Grønt:

Skær snack grønt i mundrette stykker.

Pak kyllingenuggets og grønt i madpakken med dip on the side.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Rugbrødsandwich med kylling & karrycreme _ChrisTonnesen1322

Rugbrødsandwich med kylling & karrycreme

Så er der flere madpakker.

I dag lavede jeg en nem klapsammen med en skøn hønsesalat (aka kylling, men det lyder underligt med kyllingecreme.) i Go Morgen.

Lav selve hønsesalaten dagen i forvejen og klapsammen om morgnen inden du skal gå.

Ved du at du skal have kylling til aften, så planlæg at få rester, det er det allernemmeste.

 

Mangler du mere insspiration, så får du  25 % på alle bøger i min lille shop ❤️i hele august. Brug kuponkoden: madpakker

 

Opskriften giver 2-3 sandwiches

 

3-4 spsk. tyk yoghurt

1-2 spsk. mayonnaise (kan undlades)

½ tsk. dijonsennep

2-3 tsk. god karry

salt

Sandwiches:

1 stort eller to små kogte kyllingebryster

½ agurk

¼ spidskål

evt. lidt radiser i skiver

lidt citronsaft

4-6 skiver rugbrød

3 spsk. mangochutney

Karrycreme:

Rør yoghurt med sennep og karry og smag til med salt.

Sandwich:

Pluk kyllingen i mundrette stykker. Vend den med karrycremen. Smag til.

Skær agurken i tynde skiver og snit kålen fint.

Smør rugbrød med chutney og fyld kål, kylling og agurk i sandwichene.

Pak i madpapir i madpakken.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

29.17 04 Sommerhus

Tarteletter med blomkål & høns

I dag er det min mormors fødselsdag. Hun bliver 93 år. Og er der så noget mere passende, end at fejre hende med tarteletter?!!!

Jeg er kæmpe fan af at proppe ekstra grønt i (surprise). Så i denne version er der fyldt ekstra blomkål i saucen.

Orker du ikke spise selve tarteletten, kan du servere nye kartofler til eller du kan helt alternativ toppe tarteletfyld i sprøde kålblade.

Jeg spiser hele balleden, skal, fyld og alt! Happy B-day mormor.

 

Opskriften passer til 2-4 personer.

 

2 kyllingebryster

1 løg

2 fed hvidløg

½ blomkål

lidt olivenolie

1-2 spsk smør

2-3 spsk hvedemel

½ dl hvidvin

2-3 dl grøntsags- eller hønsebouillon

1 dl piskefløde

1 bundt grønne asparges, ca. 250 g

100 g bælgede ærter

salt og peber

6-8 tarteletter

kørvel

 

Kom kyllingen i kogende, saltet vand og kog den i 12 minutter. Sluk og lad den trække færdig (ca. 10 minutter). Lad den køle lidt og pluk den groft.

Hak løg og hvidløg. Del blomkålen i små buketter.

Sautér blomkål, løg og hvidløg i en smule olie og smør i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve. Drys med mel, rør kort og kom vin på og kog op. Tilsæt bouillon lidt ad gangen.

Knæk den nederste, træede ende af aspargesene og kassér den. Snit asparges i skrå skiver.

Tilsæt asparges og plukket kylling tilsæt begge dele.

Lun tarteletteskallerne og fyld dem med det varme hønsefyld (top gerne, der er rigeligt!) Top med kørvel og krydr med peber.

Servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

PS. hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

kylling masala

Kylling masala

Jeg er vild med den fyldige raita, der både mætter og smager! Jeg spiser retten som den er, men du kan sagtens serverer den med kogte ris eller varme naanbrød. Vil du have ekstra sovs, kan du tilsætte lidt kokosmælk.

 

Opskriften er god til 2 personer som hovedret

 

 

2 hele kyllingelår

2 kyllingevinger

lidt olivenolie

lidt smør

2 løg

2-3 tsk garam masala

2 tsk spidskommen

3 tomater, i tern

lidt vand

50 g mandler

salt

Kikærteraita:

3 store spsk tyk yoghurt

2-3 tsk chaar masala

1 tsk stødt gurkemeje

lidt hakket koriander

1 tomat, i tern

100 g kogte kikærter

salt

 

Del lår og vinger ved ledet.

Brun kyllingen i lidt olie og smør i en stor, varm pande.

Skær løg i slanke både og kom dem med på panden, når kyllingen er flot brunet. Lad dem klare og blive let møre.

Kom krydderier på og lad dem lige varme kort, ½-1 minut, til de dufter.

Tilsæt tomater i tern og lad retten simre, gerne under låg, i ca. 15-20 minutter. Spæd med vand undervejs.

Sæt vand over og overhæld mandlerne med kogende vand. Lad dem trække i 5 minutter. Dræn vandet fra dem og gentag. Smut mandlerne.

Smag retten til og vend mandlerne i og lad dem varme med de sidste par minutter.

Kikærteraita:

Rør yoghurt med masala, gurkemeje, hakket koriander, tomat og kikærter. Smag til med salt.

Servering:

Servér den varme kyllingeret med kikærteraita, top gerne med frisk koriander.

 

TIP: jeg køber krydderiblandingen chaar masala hos asaspice.dk, har du det ikke, så smag yoghurten til med garam masala, spidskommen, lidt citronsaft og måske lidt cayenne.

 

Opskrift & styling: Lorang

Foto: Anders Schønnemann

05.17 03 Vietnam

Crepe med kylling (Bánh xéo)

 

Pandekagerne her er skønne toppet med masser af krydderurter. De er porøse og dejlige, steg dem lige inden servering, gerne på to pander, så du ikke skal vente for længe.

 

Dej:

125 g rismel

75 g hvedemel

1 tsk stødt gurkemeje

2 små æg

4 dl koldt vand

2 dl kokosmælk

salt

lidt olie til stegning

Dip:

½ dl koldt vand

1 spsk sukker

2 spsk limesaft

2 spsk fiskesauce

1 bird eye chili (eller anden stærk chili)

Fyld:

1-2 kyllingebryster

2 løg

lidt olie til stegning

1 bundt forårsløg

1-2 håndfulde bønnespirer

lidt koriander

Tilbehør:

2 pak choy

lidt olie

lidt soja

lidt sukker

 

 

Dej:

Bland begge slags mel med gurkemeje i en stor skål. Pisk æg, vand og kokosmælk sammen og pisk det i dejen.

Krydr med salt og lad dejen trække i 10 minutter.

Dip:

Rør vand med sukker, lime og fiskesauce. Snit chilien fint og vend den i dippen.

Fyld:

Skær kyllingen i skiver

Snit løg i slanke både.

Snit forårsløg i tynde skiver.

Sautér løg og kylling i en smule olie på en stor, varm pande. Til kyllingen er tilberedt. Krydr med salt eller lidt fiskesauce.

Fold pandekagerne om kyllingefyldet og top med forårsløg, bønnespirer og koriander og fold pandekagen over på midten.

Pak choy:

Halvér imens pak choy og steg den i en smule olie på en varm pande. Steg i 3-4 minutter, til den er al dente. Krydr med lidt soja og sukker.

Servér straks crepes med stegt pak choy og dip.

 

TIP:  Køb rismel i dit asiatiske supermarked, eller velassorterede supermarked.

TIP TIP: Giv evt. kogte ris til, hvis I er sultne, sultne

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann