Kategoriarkiv: Ingredienser

aeg

Gok gok

Jeg føler mig i den grad på røven, hvis jeg ikke har æg i mit køleskab (ja, de står i mit køleskab, selvom jeg udmærket er klar over at de fint kan stå på køkkenbordet).

Jeg spiser æg i en eller anden form HVER dag!

Kogt til morgenmad eller som pålæg, som røræg, æggekage, spejlet, fritatta, omelet, pocherede eller rå (æggeblommer).

Er jeg sulten og kan ikke overskue hvad jeg skal lave, så laver jeg æg. De mætter så dejligt og hvornår bliver man ikke glad for en æggemad med mayo og måske lidt tomat!?

HEMMELIGHED: jeg er måske lidt underlig, men til stor morskab for min familie, så får jeg hikke, hver gang jeg spiser et helt, kogt æg.

Tekst/lorang

Foto/schønnemann

miso

Miso

Jeg er pjattet med miso!

Miso er fermeneteret sojabønner, korn eller boghvede, der kan fås i flere forskellige versioner. Jeg køber oftest en mellem mørk miso lavet med byg, gerne en fra Clearspring, der b.la. fås hos helsen.

Den er god til både suppe, dressing eller f.eks. i mayo som en dip. (man spiser seriøst såååå mange grøntsager, når man dypper i misomayo!).

Miso er relativt dyrt at købe, især langtids fermenteret, økologisk miso. Men til gengæld er det drøjt i brug og så er det verdens nemmeste fastfood, lige der! Og så vil din tarmflora elske dig for det!

Opløs misoen i kogende vand og smag evt. til med lime og soja. Hæld den over dampet grønt og evt. nudler og nyd!

Faktisk er misosuppe også en glimrende morgenmad, for travle typer. Bare op i kaffekoppen med den og afsted.

Husk dog at miso ikke bør koge, så ryger vigtige enzymer.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

kondenseret-maelk

kondenseret mælk

For ikke så mange år siden, var det nærmest umuligt at opdrive en dåse med kondenseret mælk. Men nu, er de faktisk nærmest ikke til at komme udenom.

I  de sidste par år, har den vundet en plads i både supermarkeder og køkkenskabe landet over, ikke mindst fordi, den er den eneste ingrediens i dulce de letche. Dulce de letche er simpelthen kogt, kondenseret mælk, som bliver til en tyk, fuldstændig fantastisk karamelsauce (eller budding, hvis du koger den længe nok).

Faktisk så populær, at du kan købe den allerede færdig-kogt i dåsen.

Men kondenseret mælk er også fantastisk i desserter, f.eks. til keylime pie, pumpkin pie eller til hjemmelavet is.

Jeg er desuden fan af at bruge det i sjusser! (ryst kondenseret mælk med vodka, kold kaffe og kaluha!), og så helt simplet i en ”vietnamesisk kaffe”.

Se nogle af mine yndlingsopskrifter her

Køb det i dit asiatiske supermarked, eller i større supermarkeder, landet over.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Kategori:


Ingredienser

quinoa

Quinoa

Quinoa er ikke en kornsort, men er i familie med amarenth. Quinoa har været dyrket i over 6000 år i b.la. bolivia. Men kan faktsik også dyrkes herhjemme, endda med et ok stort udbytte (selvom dansk quinoa ikke er den du ser i handlen).

Quinoa er rig på aminosyrer og er famtastisk som en del af dit morgenmåltid, f.eks. kogt og toppet med bløde æg, tomater og sennepsdressing.

Eller i salater, for at give fylde og mæthed.

Eller brug det i stedet for ris eller couscous, som den er eller i f.eks. en tabouleh.

Jeg har ofte flere forskellige farver quinoa i skabet. Den jeg oftest bruger er den sorte.

Find quinoa i alle større supermarkeder, i helsekosten eller online.

Quinoa har de seneste år været meget populært. Du kan sågar lave ”mælk” af kogt qiunoa blendet med koldt vand og måske lidt vanilje. (her bør du bruge den gule – p.g.a. udseendet).

 

Find nogle af mine favoritopskrifter med quinoa her!

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

ansjoser

Husk ansjosen!

Jeg er vild med ansjoser. De bidrager med umami og med salt på den mest decente måde, og passer utroligt godt sammen med kål, så de er selvfølgelig (næsten) altid at finde i mit køkken. Shop ansjoser i dit supermarked eller i italiensk eller spanske specialbutikker.

Køber du dem i supermarked, så vær obs på ikke at få de små benfri sild med hjem i stedet. Det er noget HELT andet og de to kan ikke erstatte hinanden.

Brug dem i dressinger (f.eks. cæsardressing), pasta, tomatsovs eller på salater. Jeg æder dem direkte fra glasset! Men bruger du dem som “krydderi”, så tænker de færreste over, at de sidder og spise noget med fisk.

Køb dem gerne med hjem fra rejser. De er ofte pebrede i prisen herhjemme.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann