Kategoriarkiv: Go Morgen Danmark

blåbærpandekager

Blåbærpandekager

Elsker små, tykke blåbærpandekager!!! Og altid med store mængder af friske bær og ahornsirup på toppen!

Opskriften giver ca. 12 små pandekager.

1 dl kærnemælk

1 dl mælk

1 æg

1 knsp. salt

korn af ½ stang vanilje

1 spsk. sukker

3 spsk. smeltet smør

ENDVIDERE

2 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

lidt olie til stegning

75 g blåbær

TILBEHØR

flere blåbær

ahornsirup

Pisk kærnemælk, æg, salt, vanilje, sukker og smør sammen.

Bland mel og bagepulver og pisk det i æggeblandingen. Steg små pandekager i olie på en varm, pande. Når de har sat sig en smule på den ene side, kan du komme et par blåbær i hver. Steg dem næsten gennemstegt og vend pandekagerne og steg dem færdige på den anden side.

Servér straks pandekagerne med flere blåbær og evt. sirup.

 

TIP: Har du ikke så meget tid om morgenen, kan pandekagerne laves aftenen i forvejen og lunes i ovnen inden servering.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

20120913-112748.jpg

Jordbærsmoothie

Jeg ved godt at alting dufter af efterår og at der er svampe, vildt, æbler og brombær på hylderne , buskene, træerne og i skovene. Meeeeeeen sommeren var så kort, og danske jordbæravlere har kæmpet så hårdt for at forlænge den danske jordbærsæson, så jeg smider lige en sidste jordbæropskrift på bloggen for i år (tror jeg).

Opskriften giver 4 store glas.

 

1 meget moden banan

1 æble, uden kernehus

300 g jordbær (evt. fra frost)

4 dl sojamælk, gerne Provamel

Blend banan, æble, jordbær og sojamælk . Servér straks med sugerør.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

20120817-105717.jpg

Vodka icepop

Denne ispind er kun for voksne! Men uhhmmmmm, hvor er den også bare noget jeg bliver glad af. Hit me varme weekend, for jeg har allerede flere i fryseren

Opskriften giver 8-10 is.

 

250 g ribs

½-1 stang vanilje

225 g sukker

2 dl koldt vand

1 dl vodka

2-3 dl koldt vand

ribs til pynt

 

Kom ribs, vaniljekorn, vaniljestang, sukker og 2-3 dl vand i en kasserolle og lad det simre i 10 minutter, til alt sukkeret er smeltet. Lad siruppen trække i 15 minutter. Sigt den og sæt den i køleskabet til den er helt kold. Bland den kolde sirup med vodka og yderligere 2 dl vand. Fyld den i isforme sammen med lidt friske ribs. Frys dem natten over og servér.

Husk at du skal dække dine is til med f.eks. film, så alkohollen ikke fordamper.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

 

limoncello1

Limoncello

Helt skøn, klassisk og italiensk citronlikør. Smuk og meget nem at lave selv. Bare man har lidt tålmodighed.

Nyd den iskold og med de sødeste du kender!

3 økologiske citroner
3 dl vodka
1 ½ dl kogende vand
1 dl sukker

Skræl den yderste, gule skal af citronerne med en tyndskræller og kom dem i et skoldet glas. Hæld vodka over og lad det trække i 6-8 dage ved stuetemperatur.

Kom vand og sukker i en kasserolle og kog det op til sukkeret er smeltet.

Køl det helt af og hæld det i vodkaen. Lad limoncelloen trække i yderligere 1 døgn. Sigt den, hæld den på en skoldet flaske og nyd den iskold.

Limoncelloen kan holde sig i ca. 1 år i køleskab.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

agurkeslush1

agurkeslush

Okay! Jeg satser VIRKELIG på at solen igen vil brage ned over lille DK. Denne super sommer-læskende drink er skøn som den er, eller kan pimpes med lidt vodka en skøn sommeraften.

Så hep, hep….sommeraftner kooooom nu!

Drink til 3-4 personer

 

1 agurk, skrællet (gem et par skiver til pynt)

10-15 blade mynte

200 g citronsorbet

3 dl danskvand

evt. lidt citronsaft

isterninger

sugerør

agurkeskiver

Blend agurk, mynte og sorbet og blend i ca. ½ minut. Brug lidt af danskvandet til at få blenderen til at tage fat. Tilsæt resten af danskvanden og blend igen ganske kort. Servér straks med isterninger, sugerør og pyntet med agurkeskiver.