Kategoriarkiv: Fisk & skaldyr

sardiner

Stegt spidskål og sardiner

Sardiner er fulde af omega-3, de er billige og de smager fantastisk! Og så er de allerede færdige, hvis du vel at mærke vælger en dåse, som jeg gør her.
Giv kålen en smule ekstra kærlighed og du har det skønneste måltid på næsten ingen tid.

 

1 spidskål

olivenolie og smør

50 g hasselnødder

1 citron

1-2 spsk smør

2 dåser sardiner

 

Skær kålen i kvarte og steg den på skærefladerne i lidt olivenolie og smør. Steg den ca. 10 minutter i alt, eller til den er gylden og mør.

Rist hasselnødder på en tør, varm pande i 4-5 minutter, til de er gyldne. Hak dem groft.

Halvér citronen og rist den på en varm grill- eller almindelig pande med skærefladen nedad i 2-4 minutter.

Brun smørret i en lille kasserolle, til de dufter og er let brunet.

Åben en dåse med sardiner. Anret kål med lidt smør, nødder og servér straks sammen med sardiner og lun citronsaft.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

bagt laks

Bagt laks med asparges og urtecreme 

Jeg har sagt meget om laks! Og jeg siger det igen:

Hvis du skal spise laks, er det vigtigt at du vælger en ordentlig laks. Vælg vild eller øko. Tal med din fiskehandler! Det er både vigtigt for smagen, men i høj grad også for din krop.

Opdræts laks (dem af den værste skuffe) er fulde af antibiotikarester, de er proppede med foderpiller lavet af harsk fiskefedt og der er intet gavnligt i dem, hverken kulinarisk eller ernæringsmæssigt!

Well, når det er sagt (tydeligt!) – Så nyd god laks. Og gerne som her i en super nem og hurtig version.

PS. den kan også smækkes på grillen!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

400 g laks (øko eller vild)

1 stort bundt asparges, ca. 450 g

Dressing:

4 spsk. tyk yoghurt

1 tsk. dijonsennep

2 spsk. hakkede kapers

2 spsk. hakket dild

1 spsk. hakket purløg

salt

1-2 spsk. hvidvinseddike

Desuden:

Lidt hakket dild

citronbåde

 

Sæt vand over til kartofler

Tænd ovnen på 165 grader.

Skrub kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg.

Knæk den træede ende af aspargesene og kassér den.

Sæt laksen på en bageplade med asparges ved siden af. Dryp asparges med lidt olie og krydr med salt.

Bag hele balladen i den varme ovn i ca. 15 minutter. Giv evt. aspargesen lidt kortere og laksen lidt længere alt efter tykkelse. Krydr laksen med salt

Dressing:

Rør yoghurt med lidt sennep, kapers og krydderurter. Smag til med salt og eddike.

Servering:

Servér bagt laks med asparges, godt brød og urtecreme. Top med lidt hakket dild og giv citronbåde og gerne en stor salat til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

90 Fish taco

Fish tacos med mangosalsa

Det er torsdag! Og man kan jo passsende beslutte sig for at det skal være en TACO TORSDAG!

Jeg fyrer disse basser af i dagens Go Morgen Danmark – og tænker at den også står på tacos herhjemme i aften.

Opskriften er en favorit fra min bog MIT COWGIRL KØKKEN, som du lige nu kan købe for en flad 100 kr. seddel i min lille shop. Skriv taco i kuponfeltet! Så får du rabatten!

Opskriften giver 8-10 tacos, og er god som en del af et større måltid til 4 eller som hovedret til 2-3 personer.

 

400 g hvid fisk

salt

mel

2 æg, piskede

4-5 dl pankorasp

olie til stegning

SALSA
1 mango

6 radiser

1 grøn chili, gerne jalapeno

½ salatløg

saft af 1 lime

1 håndfuld koriander

salt

CREMA

3 spsk. cremefraiche

2 spsk. mayonnaise

1 spsk. chipotle chilisauce (eller efter smag)

2-3 spsk. lime

salt

TACOS

8-10 tortillas, majs eller hvede

4-5 håndfulde snittet romainesalat

 

Del fisken i mundrette stykker (ca. 2 ½ x 2 ½ cm). Krydr dem med salt. Vend dem i mel, derefter i pisket æg og til sidst i rasp. Steg dem gyldne og sprøde i olie på en varm pande.

Skær mangoen i tern. Vend den med tynde skiver radise og fint hakket chili og løg. Vend det hele med limesaft og koriander og smag til med salt.

Lun tortillasene på en tør, varm pande og fyld dem med salat, fisk, salsa og crema. Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

kaal-med-pocherede-aeg

Grønkålssalat med pocherede æg

Denne er fantastisk til morgenmad, frokost eller let aftensmad. Ristet rugbrød passer perfekt til.
Forsøg dig med de pocherede æg! Det er virkelig nemt, hvis du følger anvisningen. Orker du ikke, så top salaten med lune, smilende æg.

Opskriften passer til 2 personer

 

½ fed hvidløg

3 ansjoser

2 spsk citronsaft

1 tsk dijonsennep

1 tsk salt

1 æggeblomme

1 ½ dl smagsneutral olie

50 g revet parmesan

Æg:

2-4 æg

2-4 spsk hvidvinseddike

salt

Salat:

300 g grønkål

 

Dressing:

Riv hvidløget fint og hak 2 ansjoser. Pisk hvidløg, ansjos, citronsaft, sennep, salt og æggeblommer sammen. Pisk olien i lidt ad gangen til dressingen er tyk. Kom parmesan i og smag til med salt og evt. citronsaft.

Æg:

Kog rigeligt vand op i en gryde. Salt det godt. Kom 2 spsk. eddike i en skål og slå to æg ud i skålen.

Pisk i det kogende vand med et piskeris, så du skaber en lille ”strøm” i midten. Hæld æggene ned i strømmen og skru lidt ned for vandet, så det er lige under kogepunktet. Lad æggene pocherer i 2 ½- 3 ½ minut. Tag dem op med en hulske. (gentag hvis du vil have mere end 1 æg per person)

Rib grønkålen, kassér de grove stilke. Hak kålen og vend den med dressing efter behov. Anret den på et fad, top med pocherede æg.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

torsk-i-noeddecrunch

Torsk med nøddecrunch

Du kan igen spise torsk fra danske farvande med et MSC mærke.

Læs mere om den danske torsk i denne artikel.

 

Husk også at du godt kan bruge andre torskefisk – f.eks. lange, kuller eller lyssej.

 

Du kan bruge de nødder du vil. Her har jeg brugt mandler, pistacier og cashews.

 

Opskriften her er til 2-3 personer. Bruger du retten som hovedret, servér da gerne grove ris til. Og spæd evt. salsaen med snitte kål.

 

600 g torsk,

salt

Panering:

1 dl mandelmel

2 æg, piskede

150 g fint hakkede nødder

olie til stegning, f.eks. kokosolie (eller olivenolie og smør!)

Salsa:

1 stor mango

1 agurk

saft af 1-2 lime

1 tsk flydende honning

1 grøn chili, fint hakket

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

lidt fiskesauce

2 håndfulde koriander

 

Skær fisken i portionsstykker. Tjek at den er fri for ben og skind. Krydr den med salt.

Vend den i mandelmel, pisket æg og til sidst fint hakkede nødder.

Steg den i olie på en stor, varm pande ved middel varme, så den ikke brænder.

Steg den i ca. 4 minutter på hver side, eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt.

Salsa:

Skæl imens mangoen og skær kødet i skiver. Snit agurken i skrå, halve skiver og vend begge dele med limesaft, honning, chili, forårsløg og lidt fiskesauce. Vend koriander i lige inden servering.

Servér fisken med mangosalsa.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne