Kategoriarkiv: Drinks

vietnamesisk-kaffe

Vietnamesisk iskaffe

Jeg er totalt vild med iskaffe vietnamstyle. Det er det nemmeste i verden at lave og det smager sååå dejligt.

Vil du have en ekstra luksus version kan du lave denne iskaffe om til en drink, ved at give den lidt vodka og kaluha.

 

Opskriften er til 2

 

8-10 isterninger

4 store spsk kondenseret mælk

3 dl stærk, varm kaffe

 

Fyld to glas med isterninger.

Rør kondenseret mælk og varm kaffe sammen, til mælken er opløst og fordelt.

Sæt en ske i glassene og fordel iskaffen i de to glas.

Rør og nyd.

 

TIP: Vær opmærksom på ikke at bruge for tynde glas. Skeen i glasset, gør, at glasset ikke sprænger, når den varme kaffe møder det kolde glas.

Er du bekymret for dine glas, så ryst kaffe med kondenseret mælk og tilsæt is. Ryst sammen og fordel i glas.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

img_3128

rødder og bobler- godt nytår!

RIGTIG GODT NYTÅR!
Chips til mange + bobler til 1

Servér disse drinks og chips efter klokken 12. Eller måske når dine gæster kommer.

Chips:
5-6 farvede gulerødder
olie til stegning
eddikepulver
Bobler:
½ dl iskold Pimm’s
½ dl iskold gingerale
1 dl iskold Cremant eller lign.
Pynte kirsebær

Chips:
Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i ultra tynde skiver, gerne på et mandolonjern.
Varm olien op og steg gulerodstrimlerne lidt af gangen i dne varme olie, til de er sprøde. Dryp dem af på fedtsugende papir og krydr med eddikepulver.
Gentag og opbavar dem ved stuetemperatur indtil servering.
Bobler:
Fyld ½ dl Pimm’s, ½ dl gingerale og 1 dl cremant i høje, champagneglas og servér med et kirsebær i.

TIP: jeg bruger noget eddike og sukkerpulver fra min asiatiske købmand, der normalt bruges til sushi. Kan du ikke skaffe det, så drys blot med salt.

 

opskrift og styling: Louisa Lorang

foto: Anders schønnemann

kjole fra dea kudibal

Processed with VSCO with a6 preset

Hvid glögg

Jeg bliver mere og mere vild med glögg! Ikke mindst hvid glögg som denne….

….super nem at lave! Lav ekstra hvis du er ligeså stor fan som jeg!

Opskriften er til 6-8 personer

2 citroner
1 lille knold ingefær, i tynde skiver
1 kanelstang
3 stjerne anis
3-4 nelliker
1,5 dl rørsukker
2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 flaske hvidvin
1 dl vodka eller snaps

Skær brede bånd skal af citronen med en tyndskræller og skær citronen i skiver. Kom skiver og skal i en gryde, tilsæt skiver af ingefær, kanel, rørsukker og hyldeblomstsaft. Varm det op til sukkeret smelter.
Kom hvidvin i og lun det hele, men lad det ikke koge. Smag til med vodka eller snaps.

Servér i smukke krus.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Processed with VSCO with a8 preset

Dark & stormy x-mas style

Jeg er vild med rom!

Jeg drikker det gerne rent, men også meget gerne i en sjus.

Denne klassiker forklædt til jul, har jeg lavet med en smækker Guatamala rom – Ron Zacapa ! Og det kan smages!

Nyd den fordi det er jul (eller fordi det ikke er!!)

Twistet af appelsin, leder tankerne hen mod en old fashioned, bare langt mere sødmefuld og frisk.

 

Opskriften giver en sjus:

 

5 cl god rom, gerne Ron Zacapa

1 cl limejuice

1 cl appelsinjuice

isterninger

6-8 cl gingerbeer

en strimmel appelsinskal

 

Ryst rom, lime og appelsinsaft sammen.

Fyld et glas med is. Twist appelsinskallen, så olierne frigives.

Hæld rom over isen, top med gingerbeer og pynt med appelsinskal.

Servér straks til den sødeste du kender

 

Processed with VSCO with a6 preset

Bloody Go Mary

Denne bloody mary, lavede jeg forleden da Go morgen Danmark fejrede deres 20 års jubilæum.

Til marts har jeg været med i 8 år! Det er så vildt at forstå, at det er så lang tid siden jeg startede.

Jeg husker ikke rigtigt min første gang. Der viste jeg noget fra min allerførste bog (Vild med Vegetar), men jeg husker tydeligt den anden gang, jeg var kok på Go morgen. Der skulle jeg grille lammekoteletter i studiet på Hovedbanen. Og det gjorde jeg naturligvis grundigt, ved super høj varme på en grillpande.

Det betød at brandalarmen gik og 8 brandmænd i fuldt gear troppede op i studiet. Jeg rystede af skræk – mens Morten Resen og Cecilie Frøkjær nød, at der skete en masse “sjovt”.

Da jeg kørte fra studiet den morgen, var jeg sikker på aldrig at hører fra Go morgen igen!

Så TAK fordi I ringede og spurgte om jeg ville lave mere mad!!!!

 

Opskriften her er helt uden røg, men har fået et twist af lidt rødbede og bladselleri, som du juicer inden du laver din sjus.

Du kan også snyde og købe en god grøntsagsbaseret tomatjuice (Irma har en fra Biotta).

NYD!

Opskriften giver 2 styk

 

1 rødbede, ca. 200 g

1-2 stilke bladselleri

3-4 dl tomatjuice

1- 1 ½ dl vodka

urtesalt

10-20 dråber tabasco

Pynt:

Syltede chilier

Bladselleristilke

Citronbåde

 

Juice rødbede og bladselleri og blad det med tomatjuice og vodka. Smag til med urtesalt og tabasco og servér over is pyntet med chili, bladselleri og citronbåde.

Servér straks.