Kategoriarkiv: Juice & safter

ananas og kokos smoothie

Piña colada power

Om du vil servere i en skål med dejlig topping, eller blot i et glas med sugerør er op til dig. Begge dele er skønt.

Shaken her er super sød og lækker og et godt sted at starte, hvis du vil have hele familien med!

I denne uge har jeg  shake og smoothie opskrifter i ALT for Damerne. Det ligger i kiosken netop nu, hvis du vil tjekke dem ud. 

Her er nok til 2 personer

½ ananas

50 g frisk kokos

3 dl mandelmælk

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

lidt limesaft

Evt. topping:
lidt frisk kokos

Lidt chiafrø

Evt. lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)

 

Skær skræl og stok af ananassen og kassér det.

Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat sammen i en blender i 1-2 minutter. Smag til med lime.

Servér straks i et glas eller i en skål med dejlig topping.

 

TIP: Det er altid skønnest med en kold shake. Opbevar alle ingredienserne i køleskab, så du kan nyde din shake kold.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

dagens juice

Juice for pokker….

Der er vist ikke mange, der er i tvivl om at jeg er vild med at juice.

Det ER jeg! Jeg gør det helst hver morgen. Men når det ikke altid. Ikke mindst om vinteren, er det et kæmpe energiboost for mig at starte dagen med en god juice!

Lige pt. er jeg helt vild med bladselleri. Og en morgenjuice kunne typisk være:

1/3 – 1/2 bundt bladselleri
100 g spinat
3 æbler
1 citron

Juice det hele og nyd det med eller uden isterninger.

En sådan juice pepper mig lige op, og gør mig klar til en iskold vinterdag!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

PS. Har du lyst til at læse min nyeste bog om juice, kan du lige nu få den for kun 100 kr. Skriv – juice – i kuponfeltet og få rabat indtil 31/1.2016

Passion power

Passion Power

I dag udkommer min nyeste bog JUICE FOR BEGYNDERE.

Bogen indeholder 50 nye opskrifter på juice, der kan laves på en centrifuge eller i en slowjuicer.

 

JUICE FOR BEGYNDERE er inddelt i 3 kapitler:

SØD & SMÆKKER – Søde, dejlige juicer til begyndere eller slikmunde.

SUND & FRISK – lidt mere grønt, men skønt og ufarligt.

GRØN & STÆRK – flere grøntsager, power og til de seje.

 

Alle kan være med og ingredienserne er lige til at hælde i kurven i dit nærmeste supermarked. Det er hverdagsjuice (og nogle der er gode til drinks!), grøn power og testet på børn ……

 

Bogen er udkommer i dag på Lindhardt & Ringhof og koster 150 kr. Lige nu kan du købe den med 50 kr. i rabat i min lille shop. Skriv juice i kuponfeltet, så trækkes rabatten. Kuponen udløber 31.1.2016

 

 

juice for begyndere forside

 

Her får du en smagsprøve (en af dem der er god som drink!)

 

PASSION POWER

Denne juice er sååååå vild!!! Virkelig. Den smager af ding-dong-ballade-butik og er klart et skønt alternativ til en plat sodavand! Selv mine unger bliver ikke skuffede.

 

½ moden ananas

½ lime

4 økologiske passionsfrugter

20 g ingefær

2 æbler

 

Skær skrællen af ananas og lime.

Kør ananas, lime, passionsfrugter (med skræl), ingefær og æbler på en saftcentrifuge eller en slowjuicer.

Nyd iskold.

 

TIP: Jeg juicer passionsfrugterne med skræl og det hele.

Skrab kødet ud af dem, hvis du ikke kan få øko.

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto fra bogen af: Anders Schønnemann

 

 

 

aqua fresca

Aqua Frescas

Verdens nemmeste og skønneste tørstslukker!

Frugt blendet med isterninger…. Måske lidt agavesirup og/eller lime til at balancere, men som regel er det nok med frugten i sig selv.

 

Find flere opskrifter på aqua frescas og på masser af tacos, snask og Texas-mad i min nyeste bog – Mit Cowgirl Køkken 

Denne opskrift kræver:

 

Vandmelon

isterninger

Blend hele balladen og servér med sugerør!

 

Prøv med flere slags moden frugt.

 

Opskriften her er fra Mit Cowgirl Køkken, som er min nyeste bog.

Fås i hele landet til ca. 250 kr.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Hibuskuslemonade

Hibuscuslemonade med vanilje

I øjeblikket drikker jeg ikke alkohol. Og selvom jeg er glad for juice og danskvand, er det alligevel skønt med noget friskt, og ikke for sødt!

Hibiscus kan købes i helsekosten eller hos ASA i Torvehallerne.

Her kan du bruge en vaniljestang hvor du allerede har brugt kornene til noget andet. Eller du kan gemme kornene sammen med et par spsk. sukker, til en anden opskrift. Det er altid dejligt at have ekstra vanilje.

Jeg elsker den syrlige hibiscus med den parfumerede vaniljesmag. Sø den med agave efter behov. Agaven kan opløses i den kolde lemonade, så hver kan søde til sin smag.

 

Opskriften giver ca. 1 liter

 

2 spsk. tørrede hibiscusblomster

½ stang vanilje

1 liter kogende vand

evt. lidt agave

 

Kom hibiscus og vaniljestang i en skål eller en kande. Hæld kogende vand på og lad det trække i 10 minutter. Sigt (du kan komme vaniljestangen tilbage i lemonaden, hvis du vil have mere vaniljesmag), og sæt lemonaden koldt. Smag til med agave hvis du har lyst, eller lad den være frisk og syrlig.

Servér iskold, gerne med isterninger.

 

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Find flere af mine opskrifter i Alt for Damerne