Cannelloni med svampe

Brug de svampe du kan lide og skaffe. Her har jeg brugt en blanding af østershatte og champignon, som altid er til at skaffe.


Opskriften er til 2 personer



400 g svampe i mindre stykker
olivenolie 
3 fed hvidløg i tynde skiver 
150 g babyspinat 
250 g ricotta 
salt og peber 
6 friske lasagneplader 
lidt olivenolie til fadet 
TOMATSAUCE: 
1 lille løg, finthakket 
1 fed hvidløg, hakket 
olivenolie 
1 dåse hakkede tomater 
1 håndfuld basilikum, hakket 
1 nip sukker 
ENDVIDERE: 
1 mozzarella, 125 g 
½-1 dl hvidvin 
½-1 dl vand 
1 håndfuld plukket basilikum 
100 g blandet salat 
olie og eddike 

Rist svampene fint gyldne i olie på en varm pande. Kom hvidløgene ved, og lad det stege i yderligere 1 minut. Tilsæt spinaten, og lad den falde sammen. Lad væden koge væk, og tilsæt ricotta. Lad det hele varme op kort, og smag til med salt og peber. Lad fyldet køle lidt af, og fordel det på 6 lasagneplader. Rul dem sammen, og læg dem i et smurt ovnfast fad. 
Sautér imens løg og hvidløg i olivenolie i en varm gryde. Kom tomaterne i, og lad det simre i 5-10 minutter. Smag til med basilikum, salt, peber og sukker, og fordel tomatsaucen på cannellonierne. Top med mozzarella, og hæld ½ dl vin og ½ dl vand i fadet. Dæk til med folie, og sæt fadet i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter. Tjek, om du skal bruge mere vin undervejs. Fjern folien og lad cannellonien brune i ca. 10 minutter. Afslut evt. med grill. Servér straks toppet med basilikum og med salat til.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

0 tanker om "Cannelloni med svampe"

    1. louisalorang Forfatter

      her er du desværre nødt til at bruge sølvpapir, medmindre du har et låg eller andet du kan lægge over, og som kan tåle at komme i ovnen. Er eller slet ikke tilhænger af sølvpapir…..
      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *