Brownie (med søde kartofler)

Ok! Det her er det vildeste hippie-mad.
STOP med at læse videre, hvid du ikke orker kager, der ikke er hvad de giver sig ud for.
Er du til gengæld ikke fan af sukker og mel – så prøv den her!

Der er ingen der gætter at kagen er lavet af søde kartofler, hvis du ikke sladre. Lav den helst dagen i forvejen så er den bedst! Og smag gerne på massen inden du bager den, for der er stor forskel på hvor søde de søde kartofler er. Justér med mere eller mindre agavesirup.

Og så topper jeg med et tykt lag, mørk chokolade! Det synes jeg at der skal være plads til, men det kan selvfølgelig undlades……

 

Her er nok til 8 personer

 

400 g søde kartofler

1 moden avocado

4 bløde dadler

50 g cashewnødder

2 spsk. honning

korn af ½ stang vanilje

1 ½ dl kakaopulver

1 dl mandelmel

1 nip salt

1 tsk. bagepulver

4 store æg

100 g hakkede valnødder

smørelse til form

Topping:

150 g mørk chokolade

1-1 ½ spsk. smør eller kokosfedt

hindbær eller andre bær

 

Skræl kartoflerne og kog dem møre i usaltet vand. Dryp dem godt af. Du skal bruge 225 g kogt og afkølet sød kartoffel til kagen.

Blend søde kartofler, avocado, dadler (tjek for sten), cashewnødder, honning, vanilje, kakao, mandelmel, salt og bagepulver sammen i en foodprocessor. Tilsæt æggene et ad gangen.

Hak valnødderne og vend dem i.
Smør en form med smagsneutralolie, kokosfedt eller smør og fordel massen i formen.

Bag kagen ved 180 grader (varmluft) i 35-40 minutter, eller til gennembagt. Lad den køle helt af i formen, og derefter gerne i køleskab til næste dag.

Smelt chokoladen over vandbad med smør eller kokosfedt. Smør chokoladen på kagen og lad den sætte sig. Top med bær, skær i passende stykker og servér kold.

 

TIP: Kagen kan holde sig i et par dage i køleskab – også med chokolade på. Vent dog med bærrene.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

8 tanker om "Brownie (med søde kartofler)"

  1. Camilla

    Hej Louisa,

    Sikke en spændende opskrift. Jeg har glutenallergi og vil glæde mig til at prøve den af 🙂 Under ingredienser skriver du 400g søde kartofler og derefter 225g kogte søde kartofler i beskrivelsen. Inden jeg går i gang vil jeg lige høre om det er en fejl eller om kartoflerne “bliver til mindre”, når de bliver kogt?

    Tak for en spændende blog og gode opskriftsbøger.

    Camilla

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Nej, det er klart lidt mærkeligt, men når skræl og evt. brune pletter er væk, skal du barte bruge 225 g. Altså med andre ord: 225 g kogt søæd kartoffel 😉
      Kh L
      PS. TAK!!!

      Svar
  2. Mona Jacobsen

    Hej Louisa.
    Ser virkelig lækkert ud og så endda fuld af gode råvarer. Har du et bud på kalorie indhold?
    Mvh Mona

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *