bagt laks

Bagt laks med asparges og urtecreme 

Jeg har sagt meget om laks! Og jeg siger det igen:

Hvis du skal spise laks, er det vigtigt at du vælger en ordentlig laks. Vælg vild eller øko. Tal med din fiskehandler! Det er både vigtigt for smagen, men i høj grad også for din krop.

Opdræts laks (dem af den værste skuffe) er fulde af antibiotikarester, de er proppede med foderpiller lavet af harsk fiskefedt og der er intet gavnligt i dem, hverken kulinarisk eller ernæringsmæssigt!

Well, når det er sagt (tydeligt!) – Så nyd god laks. Og gerne som her i en super nem og hurtig version.

PS. den kan også smækkes på grillen!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

400 g laks (øko eller vild)

1 stort bundt asparges, ca. 450 g

Dressing:

4 spsk. tyk yoghurt

1 tsk. dijonsennep

2 spsk. hakkede kapers

2 spsk. hakket dild

1 spsk. hakket purløg

salt

1-2 spsk. hvidvinseddike

Desuden:

Lidt hakket dild

citronbåde

 

Sæt vand over til kartofler

Tænd ovnen på 165 grader.

Skrub kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg.

Knæk den træede ende af aspargesene og kassér den.

Sæt laksen på en bageplade med asparges ved siden af. Dryp asparges med lidt olie og krydr med salt.

Bag hele balladen i den varme ovn i ca. 15 minutter. Giv evt. aspargesen lidt kortere og laksen lidt længere alt efter tykkelse. Krydr laksen med salt

Dressing:

Rør yoghurt med lidt sennep, kapers og krydderurter. Smag til med salt og eddike.

Servering:

Servér bagt laks med asparges, godt brød og urtecreme. Top med lidt hakket dild og giv citronbåde og gerne en stor salat til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *