babaganoush

Jeg elsker babaganoush og nyder det enten til grillet kød eller fisk, eller sammen med bløde fladbrød eller pitachips.

Du kan også bruge babaganoush som fyld i fladbrød sammen med masser af sprøde grøntsager.

Du kan købe granatæblesirup hos mange mellemøstlige grønthandlere. Den syrlige, søde sirup er dejlig på den blide auberginepuré.

Opskriften er til 2-4 personer.

 

3 auberginer

1 fed hvidløg

2 spsk. tahini

1 tsk stødt spidskommen

salt

evt. 2 spsk granatæblesirup

evt. lidt granatæblekerner

 

Tænd ovnen på 220 grader med grill. Prik auberginerne og sæt dem på en bageplade. Grill dem i 15-20 minutter, til de er sorte (altså endnu mere end før) og helt bløde. (eller smid dem direkte på ilden i dit gasblus/bål/grillrist).

Tag dem ud og lad dem køle lidt. Flæk auberginerne og skrab kødet ud med en ske. Kassér skallen. Blend auberginekødet med hvidløg, tahini, spidskommen og salt. Smag til.

Anret gerne din babaganoush med granatæblesirup og/eller granatæblekerner.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *