mv_louisa_aeg_120117_mn0512

Shakshuka

Shakshuka er nok den morgenmad, jeg pt har spist mest i 2017! Jeg er totalt vild med det, og synes faktisk det er (næææsten) lige så nemt og hurtigt, som at riste et stykke rugbrød!

Denne nemme version, af den nordafrikanske ret, er lavet med tomatjuice, men du kan snildt bruge hakkede eller mosede tomater.

Vær obs på at vil du have din pande i ovnen, så det er vigtigt at den kan tåle det!

 

Opskriften er til 2 personer – og kan i øvrigt også spises som aftensmad eller frokost!

 

 

2 fed hvidløg

1 løg

lidt olivenolie

200 g små tomater

lidt røget paprika

200 g babyspinat

2-3 dl tomatjuice

salt og peber

3-4 æg

godt brød

 

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær pølsen i tern. Fjern gerne skindet og kassér det.

Hak hvidløg og skær løget i slanke både. Sautér begge dele i olivenolie på en stor, varm pande, i 2-3 minutter, til løgene er møre. Kom små, hele tomater på og steg i yderligere 1 minut. Krydr med salt og paprika.

Kom spinat ved og lad den akkurat falde sammen. Hæld tomatjuice på og kog op. Smag til med salt og peber og slå 3-4 æg ud i panden.

Sæt panden i den varme ovn i 4-6 minutter, eller sæt låg på panden og damp dem under låg på blusset, til ægehviden har sat sig.

Servér straks evt. med groft brød til.

 

TIP: Vil du have mere fylde og pow, så rist lidt fed, blød chorizo sammen med løgene.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

kylling masala

Kylling masala

Jeg er vild med den fyldige raita, der både mætter og smager! Jeg spiser retten som den er, men du kan sagtens serverer den med kogte ris eller varme naanbrød. Vil du have ekstra sovs, kan du tilsætte lidt kokosmælk.

 

Opskriften er god til 2 personer som hovedret

 

 

2 hele kyllingelår

2 kyllingevinger

lidt olivenolie

lidt smør

2 løg

2-3 tsk garam masala

2 tsk spidskommen

3 tomater, i tern

lidt vand

50 g mandler

salt

Kikærteraita:

3 store spsk tyk yoghurt

2-3 tsk chaar masala

1 tsk stødt gurkemeje

lidt hakket koriander

1 tomat, i tern

100 g kogte kikærter

salt

 

Del lår og vinger ved ledet.

Brun kyllingen i lidt olie og smør i en stor, varm pande.

Skær løg i slanke både og kom dem med på panden, når kyllingen er flot brunet. Lad dem klare og blive let møre.

Kom krydderier på og lad dem lige varme kort, ½-1 minut, til de dufter.

Tilsæt tomater i tern og lad retten simre, gerne under låg, i ca. 15-20 minutter. Spæd med vand undervejs.

Sæt vand over og overhæld mandlerne med kogende vand. Lad dem trække i 5 minutter. Dræn vandet fra dem og gentag. Smut mandlerne.

Smag retten til og vend mandlerne i og lad dem varme med de sidste par minutter.

Kikærteraita:

Rør yoghurt med masala, gurkemeje, hakket koriander, tomat og kikærter. Smag til med salt.

Servering:

Servér den varme kyllingeret med kikærteraita, top gerne med frisk koriander.

 

TIP: jeg køber krydderiblandingen chaar masala hos asaspice.dk, har du det ikke, så smag yoghurten til med garam masala, spidskommen, lidt citronsaft og måske lidt cayenne.

 

Opskrift & styling: Lorang

Foto: Anders Schønnemann

vietnam-nudelsalat

Vietnamstyle nudelsalat

Simpelthen noget af det bedste jeg ved! Vil jeg skrue lidt ned for hurtige kulhydrather, erstatter jeg helt eller delvist nudlerne med fintsnittet kål.

 

Opskriften er til 2 personer, hovedret

 

Dressing:

3 fed hvidløg

1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)

½ dl limejuice

3 spsk risvineddike eller hvidvinseddike

2 spsk sukker

½ dl fiskesauce

½ dl koldt vand

Salat:

100 g tørrede, tynde risnudler

2 flotte bøffer

olie til stegning

salt

evt. lidt ristet sesamolie

2-3 store gulerødder

½ agurk

1 rødløg

½ bundt forårsløg

1 stor håndfuld bønnespirer

1 stor håndfuld koriander

1 lille håndfuld mynte

evt. lidt vietnamesisk koriander

 

Sæt vand over til nudler.

Dressing:

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint.

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker, fiskesauce og lidt koldt vand. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Salat:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem tække møre (gentag hvis nødvendigt).

Steg bøfferne i lidt olie på en stor, varm pande. Steg dem medium, krydr dem med salt og tag dem af panden.

Skær dem i skiver inden servering og dryp dem evt. med en anelse ristet sesamolie.

Skræl gulerødderne og lav tynde strimler af gulerod og agurk (brug en kniv eller en julienneskræller).

Snit rødløg og forårsløg helt fint.

Snit eller pluk krydderurter groft og vend afdryppede nudler med dressing, grønt, krydderurter og kød.

Servér straks.

 

TIP: Jeg bruger en julienne skræller til at lave strimler af gulerødderne. De kan købes billigt fleres steder, b.la. hos kunstogkokkentoj.dk. Har du ikke en, kan du snitte i hånden, eller skære gulerødderne i tynde, skrå skiver.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

eggtarts

Egg tarts

I virkelighed er det vel en kinesisk udgave af en linse!? Men hold nu op hvor er jeg fan! Maggie er nærmest lavet af disse. Jeg spise sååå mange jeg kunne, da jeg var gravid med hende.

 

Opskriften giver 14-16 styk

 

200 g hvedemel

75 g flormelis

140 g koldt smør

½ æg, pisket

Fyld:

50 g sukker

1 ½ dl vand

2 æg, piskede

½ dl mælk

 

Dej:

Bland mel og flormelis sammen.
Skær smørret i tern og arbejd det ind i melet, uden at ælte for meget.

Tilsæt pisket æg, for at samle dejen.

Form dejen til en kugle, tryk den flad og pak den i film. Sæt den koldt i 20-30 minutter.

Mål dine forme. Jeg har brugt forme på 5 ½ cm, men brug gerne mellem 5-8 cm.

Smør formene med en smule smør.

Drys et bord.

Rul dejen ud til ca. ½ cm tykkelse.

Stik ca. 14-16 cirkler ud. Cirkelen skal være ca. 1 cm større end din form.

Tryk dejen på plads i formene, så den går en smule op over kanten. Arbejd gerne med mel på hænderne. Sæt formene i køleskab i 20-30 minutter.

Fyld:

Kom vand og sukker i en kasserolle og kog op til sukkeret smelter. Tag det af varmen og lad det køle. Tilsæt mælk.

Pisk ægget sammen med mælk og sukkerlage. Pisk ikke for meget, forsøg at undgå for mange bobler.

Sigt massen, gerne to gange, for at undgå klumper.

Egg tarts:

Hæld æggemassen i dejen. Lad der være lidt plads, så den kan hæve.

Bag dem ved 170 grader i ca. 20-25 minutter, eller til æggemassen har sat sig.

Lad dem køle i formen. Tag dem forsigtigt ud og nyd!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

aeg

Gok gok

Jeg føler mig i den grad på røven, hvis jeg ikke har æg i mit køleskab (ja, de står i mit køleskab, selvom jeg udmærket er klar over at de fint kan stå på køkkenbordet).

Jeg spiser æg i en eller anden form HVER dag!

Kogt til morgenmad eller som pålæg, som røræg, æggekage, spejlet, fritatta, omelet, pocherede eller rå (æggeblommer).

Er jeg sulten og kan ikke overskue hvad jeg skal lave, så laver jeg æg. De mætter så dejligt og hvornår bliver man ikke glad for en æggemad med mayo og måske lidt tomat!?

HEMMELIGHED: jeg er måske lidt underlig, men til stor morskab for min familie, så får jeg hikke, hver gang jeg spiser et helt, kogt æg.

Tekst/lorang

Foto/schønnemann