Bagt laks med edamamesalat

Edamame (aka sojabønner) findes efterhånden i de fleste supermarkeder på frost. Irma har dem også i økoversion!

Ellers kig forbi dit asiatiske supermarked. Vælg dem der er bælgede allerede, hvis du selv vil slippe, ellers er det ret nemt!

 

Vælg en ordentlig laks. Gå efter øko eller vild og undgå de opdrættede fra Norge. Ellers lav retten med store stykker torsk, hellefisk eller måske skindstegt makrel!?

 

Denne ret kan laves på 15-20 minutter!

 

Opskriften er til 3-4 personer.

 

600 g fersk laks uden ben

salt

GRØNT

2 fed hvidløg

1 bundt forårsløg

olivenolie

400 g bælgede edamame (sojabønner)

1 håndfuld mynte

DRESSING

saft af 1 lime

3 spsk soja

1-2 spsk flydende honning

1 spsk ristet sesam

evt. limebåde

evt. groft brød

 

Bag laksen ved 170 grader i 15-20 minutter, eller til den er akkurat tilberedt (rosa, hvis du foretrækker det).

Snit hvidløget i tynde skiver og snit det nederste, hvide af forårsløgene fint. Hak toppene og gem dem.

Sautér hvidløg og de hvide af forårsløgene af i lidt olivenolie på en varm pande. Det skal ikke tage farve. Kom sojabønner ved og varm kort op. Tag panden af varmen og vend lidt hakket mynte og lidt af løgtoppene i lige inden servering.

Rør imens limesaft, soja, honning og sesam.

Anret salaten vendt med lidt dressing og servér straks med laks toppet med dressing og resten af løgtoppene. Giv gerne limebåde og groft brød til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mange flere af mine opskrifter, hver uge i  Alt for Damerne & på lorangmini.dk

4 thoughts on “Bagt laks med edamamesalat

  1. Birgitte

    Meget nem og meget lækker opskrift. Var dog i tvivl om hvilken slags mynte jeg skulle bruge… Og så blev laksen lavet i mikroovnen. Det er nemt, lækkert og man sparer ofte opvask.

    Svar
  2. Tina

    Som norsk leser av din blogg vil jeg tillate meg å komme med en kommentar angående valg av laks. Det er lite nyansert å skrive at man skal unngå oppdrettsfisk fra Norge. Det er flere momenter man bør tenke på når man velger fisk: Villfisken må komme fra bæredyktige bestander. Overfiske er en alvorlig mot verdens villfiskbestander. Dersom man velger oppdrettsfisk er økologisk fisk et fint alternativ. Ved økologisk oppdrettsfisk er også fisken som brukes i foret fra bærekraftige bestander. Fisk av denne typen oppdrettes selvsagt også i Norge. Uansett fisk, vill eller oppdrett bør fisken alltid være MSC merket.

    Svar
    1. Louisa Forfatter

      Kære Tina,
      1000 tak fordi du læser med! Jeg er totalt enig! Det er en meget vigtig pointe. Jeg skriver det faktisk ofte, me det bør bestemt også siges her!
      Rigtig dejlig dag til dig! og hep – for de lækre laks!

      Kh L

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/louisalorang.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 310